726 Nom)1.AN1)s An1T„. nordligere egne har paa grund af den korte sommer visse vækst- eiendommeligheder, forskjellige fra de sydligere artsfrænder. I Stenkjær planteskole har nordlandsgranen vist sig østlands- granen over1egen. I en- og to-aarsa1deren har østlandsgranen for- sprang i væksten, men ved 5-aarsalderen er denne forskjel ud- visket. Planter af tysk frø kan ikke som nordlandsgranen modstaa frost, særlig er den første vinterkulde farlig, som ofte indfinder sig allerede i oktober; medens planter af tysk frø fryser i hele rækker,“er 11ordlandsgranen aldeles uberørt af kulden. Sammenligning mellem søndenfjeldsk og nordenfjeldsk gran er anstillet ved Revelen planteskole, hvor der er benyttet frø fra Hamar, Stenkjær og Namsos. Første aar, eller høsten 19Ol, var planterne af det sønden- fjeldske frø betydelig større og havde et kraftigere og friskere udseende. Vaaren 1902 omplantedes begge dele, og planterne af nordenfjeldsk frø tog sig op,Þ men naaede til høsten ikke helt sine kraftigere konkurrenter fra foregaaende aar. Da snedækket begyndte at forsvinde vaaren 1903, var de nordenfjeldske planter adskillig grønnere og friskere end de andre; endel af de sidste havde taget skade i toppene af frost, hvorimod de første var ubeskadiget; senere kunde man ikke mærke nogen forskjel paa størrelsen, men de nordenfjeldske havde beholdt det mere grønne og friske udseende, som de havde fra vaaren af. Dette tyder paa, at man her nord fortrinsvis bør holde sig til stedegent eller “nordenfjeldsk frø. I det hele stemmer disse forsøg med forsøg i udlandet. Forsøg med gran, furu og lærke af frø fra forskjellige vokse- steder, fra lavlandet og fra høifjeldene i Østerrige, fra Sverige og Finland, viste, at den langsomme vækst hos træer fra nordlige eller høitliggende voksesteder er arvelig, saa planter af frø fra disse steder ogsaa vokser langsomt under gunstigere naturlige betingelser. I SchweiZ har der i flere aar været anstillet omhyggelig ud- førte forsøg med gran (pi(?ea exCel9a), ædelgran (abies pe(:tinafa), lærke (lariɔ: europæa) og platanløn ((lCC‘)‘ pseudoplatanus); især er den almindelige gran nøie undersøgt. Forsøg med frø fra forskjellige høider over havet viste, at planter af frø fra høitliggende voksesteder vokser langsommere end planter fra lavlandet. Høifjeldsplanterne er ikke svagere end lavlandsplanterne, men de vokser langsommere, selv om de som i lavlandet har gun- stigere livsbetingelsen Ogsaa i høifjeldet vokser1avlandsplanterne raskere end de, som stammer fra høifjeldet selv, men lavlands- p1anterne er her i længden ikke haardføre nok. t
