-s1(oG oo MYm-:H. 725 haabløst ved hjælp af plantning at søge opelsket ny skog. Paa Helgelandskysten ogi fjordene samt delvis i Salten er der store vidder med plantningsmark. Heller ikke ude paa øerne er plantninger overalt haabløse. Paa Vega har det lokale skoglag plantet endel buskfuru, furu, sibirisk lærke og lidt gran. Plantningen paa gaarden KoLstad stod lovende. Feltet var indgjærdet, saa planterne er beskyttet mod kreaturernes traak og bid. Plantninger paa Rørøen ligger mere udsat for veiret end Kolstad, men buskfuruen og lærken synes at klare sig. Granplanterne derimod ser vantrevne ud, da tilstrækkelige læbælter ikke er opelskede. I det sydlige Norge regner man, at der gaar 4 a 5 aar mel- lem hvert frøaar for furuen. I Nordland er de rige frøaar mere spredt og med længere mellemrum. Stedegent frø og stedegne planter synes at være en betingelse for, at noget skal kunne lykkes. De 2 frøklængningsstuer i Ranen og i Saltdalen er ikke hvert aar i virksomhed, thi det er, som nævnt, kun med lange mellemrum, at skogen sætter modent frø. Granfrøet bliver ikke hvert aar modent. Den egentlige plantetid om vaaren er kort. Træer af nordlandsk granfrø vokser ialfald i de første aar langsommere end østlandsk frø. Nordlandsk granfrø brugtes i Sandnes planteskole, hvor tusender af planter benyttedes i skog- anlæggene paa Jæderen og til salg. Det antoges, at nordlands- granen skulde vise sig saa meget mere skikket for stedot. Frøet af nordlandsgranen er meget mindre end østlandsgranens, og spire- kraften var meget forskjellig. Allerede det første aar havde øst- landsgranen et betydeligt forsprang i væksten, der øgedes under de 3-4 paafølgende planteskoleaar, saaledes at en 3-aarig øst- landsgran opnaaede samme størrelse som en 4-aarig nordlandsgran. En uforholdsmæssig stor del af planterne maatte kasseres paa grund af kroget og forkrøblet vækst. Foruden den ringere spire- kraft viste nordlandsgranen etpar andre eiendomme1igheder. Dens bar havde en mere frisk, intensiv grøn farve, og dens vækst af- sluttedes meget tidligere paa eftersommeren end østlandsgranen. Det er sandsynligt, at nordlandsgranen er noget haardførere mod vinden, men den syntes ikke at være nøisommere end østlands- granen ved plantning paa magert jordsmon. Den nordlandske gran arver modertræets egenskaber, og disse vedligeholdes, om den vokser længer syd. Selv under gunstige betingelser udvikles den langsomt. Nordlandsgranen vil under hele sit vækst-liv voksne langsommere og behøve længere tid end den granplante, der har arvet evne til raskere vækst. Dette gjælder sikkert granens vækst i den første ung- domsperio(le. Ogsaa furuen og de øvrige skogtræer fra Norges
