s1(oG OG m“aER. 719 almindelig; kun 2 eller 3 gaarde i Bodø Sogn havde noget furu- skog, de fleste manglede brændeskog og hjalp sig med torv og noget brændeved, hentet fra nærmeste fjerde og meget dyrt betalt. Endnu saa sent som i 1830-35 har man, som det synes, tildels brugt at hugge bord med øks. I senere tid, skriver amtmanden iberetningen for 1830-35, har man heldigvis begyndt at opføre sage til tømmerets forædling, men desværre kan dette kun især siges om Helgelands distrikt, da der- imod i Saltdalen, hvor for nogle aar tilbage havdes en sag, denne er nedlag-t, og i Beieren, hvorvel god anledning dertil gives, ingen- sinde nogen er opført. Paa disse steder hjælper man sig altsaa med haandsage, naar ei gribes til det for skogen end mere ruine- rende, at hugge bord ud af stokken. Om sagene skriver Kra.ft: «Fogderiet (Helgeland) har ingensinde havt sage, der var privilegerede til udskibningsskjørsel; ligesom der ved plakaten af 7de august 1752 er i almindelighed forbudt at udføre noget slags trælast fra Nordlandene, enten det er til inden- eller udenrigske steder. De hervæi-ende sage er blot bygdesage, hvoraf de fleste er i Ranen og Vefsen præstegjeld, samt nogle i Nøstvik Sogn under Brønnø præstegjeld. For-inden loven om sagbrugsvæsenet af 8de juni 1818 udkom, havde fogderiet 30 sage, hvoraf 14 i Ranen og 6 i Vefsen. I aaret l833 var her derimod 68 skatte- lagte sage, hvoraf erlagdes sagskat til en skjørsel af 578 tylvter tømmer. Deraf var i Ranen 45 og i Vefsen l7 sage.» Om Salten fogderi heder det hos Kra.ft.- «Skjønt her ikke mangler bekvemme vasdrag til sagbrugs- drift, havde fogderiet ingen vandsage førend i 1778, da en sag blev oprettet paa gaarden Orms i Folden præstegjeld, og denne var endnu i l816 den eneste; imidlertid havde man lært at an- vende haandsage til bordskjørsel i Stedet for, som almindeligt var, at tilhugge bordene med økser, hvorved kun to bord udbringes af en tømmerstok, uden hensyn til dennes tykkelse. For nær- værende tid har fogderiet tre sage, der er ansatte til en skjørsel af 30 tylvter tømmer. Den vigtigste benyttelse af skogens er til jægte- og baadbyggeri. Jægtebyggeriet blomstrer især i Beierens sogn, der er bekjendt for at have de bedste jægtebyggere iNor(l- land, og baadbyggeriet drives stærkest i Salten præstegjeld, hyor- fra saavel dette fogderi som Lofoten fornemmelig forsynes med de fornødne fiskerbaade, skjønt saadanne ogsaa erholdes fra Helge- land fogderi og især fra Ranen præstegjeld. Det kan antages, at i dette sidste (nemlig Saltdalen) præstegjeld forfærdiges af større og mindre baade ikke langt fra 150 om aaret, og dog kan ikke leveres saa mange, som kunne afsættes.»
