718 NORDLANDS Amt I Sagflorden i Ha-mmerø maa der tidlig have været sag, efter- som fjorden, hvis gamle navn er Rjötangr, idet 18de aarhundrede kaldtes Sagfjorden. ‘S‘Chnitler kalder i 1743 Rotangen fjords bund Saugfjorden, og den har vel maattet bytte sit gamle navn for en saa mærkværdig ting som en sag. Petter Dass junior oplyser under Schnitlers befaring i 1743, at han har havt sagbrug i Ranen. Om hugsten oplyser Rosenvinge.- «At af det tykkeste og bedste træ, som paa en sag kunde udbragt i det ringeste 10 bord til en jægt, faar man med en øks kun to; og saaledes gaar det i proportion med alle træer, som forbruges til baadbygning. Derfor er skogen nu saaledes medgaaet, at Saltdalens, der var meget betragtelig, i længere tid end 2O aar ei har kunnet fremskaffe bord til en fuldkommen jægt, og den vil endog til baade inden kort tid mangle det for- nødne; og ligesaa vil tilfældet blive med Beieren, som paa faa aar vil blive ganske udtømt for jægtetræer. Og naar Saltdalens baade, som de bedste og begjærligste i Nordlandene, og Beierens jægter, som bygges bedst der, savnes, da vil det se ilde ud for 1iskerierne og for trafiken til en saa langt fraliggende kjøbstad som Bergen.» En sag blev efter bevilling bygget i 1778 af en skipper .-1re“nt Mørch paa Ørnes i Foldenfjord; han skulde udnytte Kob- vatns a1menningsskog. Denne skog var efter Rosenvinge ikke aldeles ubetydelig og bestod mest af store furutræer af bedste slags malm, som gav ypperlige planker og bord. Sagbrugseieren, som havde fri raadighed, forhugge(le skogen paa kort tid saaledes, at nu (i 179O) sees intet tilbage uden stubber, og marken er be- strøet med forraadnet tømmer, som han havde forsømt at bringe til sagen. I 1807 omtaler von BuCh, at skogene har allerede nu aftaget meget i disse egne. Tidligere var tømmeret fra Beierfjorden be- kjendt. Man byggede der huse og sendte til Vardøhus og Fin- marken, ligeledes blev der bygget en mængde baade, som solgtes. Det kan man nu ikke mere gjøre. Skogene greier det ikke, delvis vel ogsaa af den grund, at gran og furu ikke vokser op igjen, hvor de bliver hugget ud. Birken kommer i deres sted. Hustømmer hentedes allerede dengang langs kysten fra Nam- dalen. Ven BuCh skriver fra Brænsund i Kjerringø, at her var den første bygning af nordlandske, ikke namdalske bjælker, som han traf paa reisen. Namdalens bjæ1ker kostede der dobbelt saa 111eget som i Trondhjem. Mangel paa skog til brændsel som til hustømmer er her, skriver Schytte i ]817, som overalt i landet, især ved sjøkanteu,
