Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/719

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

706 NoRD[.ANI)s AMT. De af Staten indkjøbte Hatflelddalsskoge vil ikke give tømmer i større mængde paa lang tid. Gjenvæksten i Dunderlandsdalens skoge er yderst forskjellig, alt efter jordbundens beskaffenhed og skogens tidligere behandling. Hvor der har været hugget passende aabninger i skogen, kommer ungskogen som regel frodig op; men hvor skogbestanden har været overladt til sig selv og er bleven saa gammel, at den har tabt reproduktionsevnen, er der daarlig eftervækst. I Ranen er der mangfoldige træer, der aarlig har gaaet til- bage paa grund af ælde, uden at der kan sælges til nogenlunde antagelige priser. Nu er der kommet et sagbrug med høvleri ved Revelen, og grubedriften i Dunderlandsmalmfelterne har brug for en større del af de træmaterialer, som statens skoge kan levere. Furuskogene i Saltdalen er over somme strækninger forholds- vis væksterlige, og furuen leverer et udmærket virke. Paa moerne og i lierne, hvor der ikke er for høit, staar skogen sluttet, ofte tæt, saa gjenvæksten har vanskelig for at komme op. I Saltdalens statsskoge kommer ungskogen frem i de lavere strøg; den paa dalsiderne staaende skog er ikke væksterlig. Jord- bunden i Saltdalens statsskoge er furubund, og da er det liden grund til at prøve andre træer her. I Junkerdal og i Lønsdalferet og paa de vidtstrakte furumoer i dalbunden fra Storjord af og nedover mod statsskogenes grændse er der talrig ungskogbestand. I Nordre Salten forvaltningsdistrikt er der foruden ‘Sagvetn.s- statsskog endel lidet væksterlige furuskoge, der gaar over til birk, saaledes i Folden, Tysjjorden, Skjomen, Ballangen med MelkedaIen og- i Bogmarken. Gjenvækst af furuskog foregaar meget langsomt i Nordre Salten; birken staar overalt iveien for furuens trivsel. I Hellenu)botns og Sk;jomens statsskoge, hvor jordbunden bestaar af grus, er forholdsvis gode betingelser for reproduktion, og begge skoge kan ogsaa opvise flere vakre ungfurupartier. I Melkedalens og Ballangens skoge er der af furu kun for- krøblede individer. Birken har faaet overhaand, og da arealerne er store og furutræer mangler, vil det være vanskeligt at faa furuskog op igjen. Skal man her faa barskog, maa det være af gran, og for denne er betingelser-ne gunstigere. Der er ingen flade, af elve oplagte sandmoer, men fra dalbunden skraanende lier med dyb, kraftig jord; for havstorme er dalen godt beskyttet. Skogene i Nordland er udsat for at tage skade ikke alene, fordi de med den ringe tilvækst ikke taaler stærk hugst, men de er ogsaa udsat for andre angreb. De lider skade ved frost, snetryk, storm og sine steder ved sneskred, ogsaa ved angreb