skee 0G 1»1YRER. 705 TilVæk8t. Væksterligheden er paa grund af klimaet og jord- bunden høist forskjellig over dette vidtstrakte amt. I det hele er væksterligheden meget mindre end i det sydlige Norge. I Nordlands amt er næsten al skog ude ved kysten, hvor befolkningen er tættest, privat eiendom. Statens birkeskoge ligger her mest langt op i de tyndt befolkede dale og har for tiden forholdsvis liden betydning i økonomisk henseende. Paa de steder, hvor birken har trængt sig ind ifurumoerne, søger man at udrydde birken for at bevare moerne for furuen, hvilke ellers vilde vokse til med birk. Løvskogen er i tilbagegang i de fleste herreder. Prisen paa brændeved, næver og bark er steget og har fremkaldt stærkere afvirkning. Bestanden er tynd, og udvoksen birkeskog er sjelden. Skal de i privat eie værende birkeskoge holde sig, maa de ikke hugges for stærkt og fredes for beitning med sau og gjet. Birken er et seigt og kraftigt træ, men naar den stadig an- gribes af folk og fæ, kan den ikke vokse, men bliver staaende i stampe som et fattigt krat. Birkefrø kan i regelen faaes hvert aar, dog synes birken i Nordland med visse bestemte mellemrum at give en rigere frø- sætning; der kan her tales om frøaar for birk som for gran og furu. Det er ikke aarets beskaffenhed, som er afgjørende En -daarlig sommer kan give et ualmindelig rigt frøaar for birk, medens der i en varm sommer kan være lidet eller intet birkefrø at opdrive. Der har vistnok engang vokset furuskog langs Helgelands- kysten; ogsaa i Salten og maaske i Vesteraalen har furuen været udbredt. Men her er skogen i gammel tid forhugget, og havstormene har saa gjort det af med resterne. Helt er dog kystens gamle barskoge ikke forsvundet. Paa Vega er endnu furuskog ud mod det ytterste hav. Rundt om i myrerne er der rødder af furu, men birkeskogen har forlængst indtaget pladsen for furuen. I Helgeland er endnu skogeiere, som driver skogbrug i det store. De private skogs forringes aarlig. Kystskogen gaar sin undergang imøde, og selv inde i landet vil man snart blot have de offentlige skoge at ty til. Granskogen i Vefsendalføret viser paa sine steder god til- vækst til at være nordenfjelds, og granen vokser godt i de helge- landske fjordbygder. Saavel i Bindalen som i Velfjorden, Vefsen og Ranen gaar den lige ned til havet og strækker sig opover Dunderlaudsdalen lige op til Saltenfjeldet, som stænger for dens vandring nordover. Selv i dalføret her, i landets nordligste granskogtrakt, er der vakre skoglier med reproduktion og til- vækst. 4ð Nordlands amt I.
