NATURLIG BESKAFFENHED. 57 op til c]dllRkC‘I’(ZGlt?7li0g til Graddis, den øverste fjeldstue paa grændsen mod’SVve“rige. .]unkerdalsgaardene, som er 8 i tallet, ligger vak- kert paa en stor, flad, grøn slette, der gjennemstrømmes af .Yunkerdalselven og er omkrandset af meget høie, bratte fjelde: Baadjjeld, K3erringjffeld og den prægtige Solvaagtind. Junkerdalen har neppe, saaledes som almindelig antaget, navn efter lensherre Preben von Ah-nen, junkeren, der foretog et tog gjennem Saltdalen og ødelagde Nasa sølvværk. Junker-dalen, der gjennemstrømmes af Junker-elven, har vistnok navn efter et fjeld, Junkeren, dog ikke af Junkeren i Mo, der ligger langt borte. Det er og mulig-t, at det har navn efter en fin, .]onka, det er Jonas. Om grændseegnen her mellem Sverige og Norge skriver den svenske forfatter Arv‘id Sohlmann, som reiste fra Sverige til Salt- dalen gjennem Junkerdalsuren: «Disse egne er i Sverige bekjendt for sin fiskerigdom. I Merkenes er den sidste fjeldstue paa veien til Norge; den ligger ved Skel- lefteelv nær dens udspring. Vi er nu midt oppe paa høifjeldet, og snedriverne ligger endnu rundt omkring huset. Den følgende dag naar vi rigsgrændsen, og umiddelbart derefter begynder ned- stigningen. I samme øieblik forandrer billedet fuldstændig karakter, og det paa en for vor nationalstolthed næsten saarende maade. Istedetfor de fattige og nøgne eller sneklædte fjelde paa svenske- siden, paa hvis skraaninger en og anden tue gulnet græs fra ifjor samt her og der en endnu ikke udsprungen dvergbirk udgjorde hele vegetationen, ser vi nu et laudskab med rig skogvækst og snart ogsaa græsvegetation. Og medens dyreverdenen var saa- godt som død de sidste mil paa den svenske side, idet kun en og anden slags fjeldmaage lydløst kredsede over fjeldvandene, ser eller hører man her fugleliv baade paa marken, i træerne og høit oppe i skyerne. 0pover fjeldsiden beiter en renhjord, og hundeues gjøen gjenlyder mellem bjergene. Man kommer ned i den mærkelige, meget lidet besøgte Junker- dal, der gjennemstrømmes af Junkerelven, som i fald paa fald kaster sig udover dalen. Denne dal skal have faaet sit navn efter den norske junker Preben von Ahnen, som i aaret l658 under den svensk-danske krig faldt ind i Sverige med en liden troppeafdeling og ødelagde sølvværket ved det i nærheden af grændsen liggende Nasafjeld, et af den tids største og mest løn- nende grubeforetagender her i landet. Vegetationen bliver rigere og rigere. De usædvanlig store og velvoksne birke lyser med sine blændende hvide stammer. Hist og her i skogen ser man dalens indbyggere beskjæftigede med at indsamle næver, en af egnene indtægtskilder. Snart maa imidlertid birken begynde at vige for furuen, som med sin mørke-
