656 NoRI)I.AN1)s ɔ-xMT. dryopteris med lysegrønt, tyndt løv=.Wog.p. phegOpter‘12sg med mørke- grønt og haaret løv). Ellers findes der paa dette sted flere li- planter (om disse se afsnittet om lier), -hvoraf især nturte“n’ i. større mængder, indtil ca. 1.5 m. høi, kvan, gjeitrams,tbaldrúm, skogstorke- neb m. fl. Indenfor de fjorden nærmeste fjeldknauser -ligger birke- skogen med omtrent mandshøie træer med krogede og nedentil grenede stammer og med myrlænde eller lyngmark i bunden. Lige op for stranden, kun ganske faa meter over havets niveau, vokser reinblom (dryas) i mængder sammen med andre fjeldplan- ter, som j)el((frøsOerne, fleldmarikaabe, den lille selaginella“spinulosa, jÏV]-8l(lbGkk68(j6’‘Y’)26 og desuden en søteart, gentiana involucrata med rødviolette blomster. Paa myrerne mellem Lødingen Aog; Nes vokser der temmelig meget af pors og af andre buske en graner vidje, salix lapponum, den stivbladede grønne vidje, sal‘e2“B myr- sinites og den vellugtende s. pentandra. Langs veien vokser ogsaa hvidgraavidjen (saliæ glauCa). Kommer man fra kystegnene indover Nordlands fjorde, vil landskabet skifte karakter, eftersom man fjerner sig fra havet. Buskene, som i havets nærhed var lave, stærkt grenede og ofte espalierformig nedliggende, antager mere opreiste stillinger og større dimensioner i det hele taget. Birkekrattene afløses til- sidst af birkeskog med enstammede, høiere birke. I de fleste af fjordene er det birken, som klæder fjeldsiderne, furuen sjeldnere og da mest indblandet i løvskog. I Ranenfjorden hol- der.birken sig i de ytre dele, medens granen danner skogene længere inde. De store skoge i amtets indre er senere omtalt under afsnittet om skog. - Plantevæksten paa skogbunden. Urtevegetationen paa skogmoerne i dalbunden er i Nordlands amt som i de øvrige egne af vort land meget ensformig og fattig paa arter. Foruden mos, lyng og kraakefod (lyCopodium clavatum, a)motinum og Complanatum) samt skrubbær (Cornus 8u6Ci(’a) er der kun faa planter her. Den sidste, der hos os har flere navne, som hønsebær, .sWilZ(jebær og l(jærring- skrub, er, som allerede bemærket, overmaade almindelig i Nord- land og tager del i de fleste planteselskaber. Den temmelig lave urt har siddende blade, som sidder to og to opover stængelen, er brede og med tydelige, buede nerver. I normal tilstand har den blomster i Spidsen af stængelen. ganske smaa og sorte; under dem er der 4 hvide, kronbladlignende svøbblade, hvorfor blomster- standen ser ud som en enkelt blomst. Bærene er høirøde. I Nordland træffes imidlertid skrubbær ofte steril og desuden i overgangsformer mellem steril og blomsterbærende. Saaledes var den i 1906 paa noget fugtigt birkeklædt terræn sønden- for Kraakmo i Sagfjorden, hvor den fandtes i store mængder,
