V.EKSTLIVET. 655 bider bergknap og hvid bergknap, den lodne jjeldarve, tiriltunge og øekesyre, ros-enrod med vellugtende rodstok, ryllik, feiebær, jjeld- marikaabe, aksj’rytle og øientrøsf, foruden lyngarter. ’ Selv større liplanter kan vokse her, som turt, baldrian, .s“yre, skogsforkeneb og orkidéer, som den plettede mai-ihaand og den hvide poselæbe. Paa lidt beskyttede steder som bagom større klippestykker findes sammesteds roser (rosa Canina og villosa) og mindre bregne- krat, en og anden birk, lav og krybende, eller lidt asp og rogn. Man skal imidlertid ikke behøve at gaa saa langt fra fjor- den, før der viser sig trævækst. Et kort stykke indenfor Stam- sund ligger Nøkkelvikfjeldet, som er vakkert birkeklædt; buskene danner her tætte krat, og i disse er der en bundvegetation af bregner, væsentlig brodtelg og polypodium rhæticum. Endnu tættere er de store birkekrat ved Hagskaret, hvor birken ogsaa er høiere af vækst; under buskene vokser her foruden græsarter, lyng og den overalt i Nordland saa almindelige skrubbær ogsaa bregner, saaledes meget af bjøruekam (bleehnum spiean0. Ogsaa andre steder paa Østvaagøen er der ikke saa lidet birk, saaledes er der ved Buksnes paa østsiden af Steinsberget «mandshøit krat saa tæt, at det er vanskeligt at trænge gjennem det, og paa nordsiden er der skog». Længere syd er der paa Flakstadøen endel birkekrat, og endog paa Moskenesøen nogle faa buske, men ellers er de vest- ligste Lofotøer for helt træløse at regne. Det er her græs og urter, som giver de smaa øer deres grønskjær. I Røst gjør den lille Vedø sig let bemærket ved den stærkt grønne farve; dens sider er tæt vegetationsklædte og ligeledes den flade slette, som af- slutter øen optil. Hist og her kan der i Lofoten dog være endel vidjekrat, saaledes findes fra Værø af og østover de to graavidjer, sal12‘r: glauCa og lapponum, hvilken sidste paa Sørland i Vær-ø er seet indtil 5 m. høi. Paa Store Molla, som udenfra ser træløs ud, er der dog (angivet 1869) i Hegdalen oprette træer af birk, og ved Framnes- vik 6 m. høie træer af furu, et par stammer 37 cm. i tvermaal, og «i mands minde er her hugget det grov-este skibstømmer til en nordlandsjægt» (1869). Landskabet om Lødingen tager sig fra havnen goldt ud. Kun den grønne Havnedal, hvor knauser og fjeldsider er birke- klædte, virker oplivende i det ellers ensformige graa. Og ret op for Breivik er der langs en -kløft -en “del trævegetation; her vokser birk, or, hæg og rogn. Og mellem de store stene i bun- den er der et i forhold til stedets beliggenhed meget frodigt urteselskab, bestaaende af bregner, store og smaa (mest skog- burkne, brodtelg, orm-etelg, de to smaa sisselrod-arter, polypodium
