622 NORDLANDS AMT. Saueholdet har fra gammel tid været vigtigt i Nord1and. Fra midten af det 19de aarhundrede kjender man antallet. Saue- holdet i amtet havde en rask fremgang i sidste halvdel af det 19de aarhundrede og gik i 1891 op til 126 000 stykker. Men tællingen i 190O viste, at sauebestanden i amtet var formindsket siden den forrige tælling med 49 675 dyr. Faareholdet er stærkest aftaget i Vefsen, hvor reduktionen fra 1875 til 190O er 49.4 pct., i Mo 49.5 pct., i Skjerstad 52 pct. og i Lødingen 47.4 pct. Reduktionen er forholdsvis liden fra 1865 til 1900 i Vega, Hatfjelddalen, ’Herø, Lurø, Folden, 0foten, Gimsø, Hadsel, Bø, Øksnes og Dverberg. Et større antal faar i 1900 end i 1865 er der kun i Værø. Aarsager-ne til, at saueholdet er aftaget, er flere. Der kunde holdes flere sauer over det hele amt, men særlig paa de mange øer og paa fast1andets lange kyststrækning. Vin- teren er her kortere, snedækket mindre end i indlandsbygderne, og beiterne her er udmærkede for smaafæ, men mindre skikkede for kjør. Lynghaugerne og tangstranden giver vaar saavelsom høst en nogenlunde tilstrækkelig føde til sauen, men til storfæet er denslags beite utjenlig. I disse strøg er det som regel vanskeligt at faa en sammen- hængende landeveisforbindelse, som er nødvendig for meieri- driften. Tidligere betragtedes kvægholdet som et nødvendigt onde for at skaffe gjødsel. Senere forstod man, at fjøset kunde blive den del af bedriften, ved hvilken avlingen bedst kunde omsættes i penge. Der oprettedes meierier, fjøset gav indtægter, og dette bevirkede, at saueholdet blev mindre. . I aarene 1891 til 1897 var det gode aaringer med forøgelse af brugenes antal og fremgang i husdyravlen. De mislige av1inger i 1899 og særlig 190O medførte reduktion i husdyrholdet over hele amtet og særlig gik det ud over sauene, der hurtigst kan øges igjen, naar der bliver bedre foderavlinger. De høie kjød- priser virkede ogsaa til nedslagtningen af sauene. Faarekjød fra Nordland har nemlig vundet marked saavel ferskt som saltet i byerne sydpaa, medens storfæet ansees for at være for lidet. En af den landlige husflids vigtigste grene er afhængig af faareholdet, nemlig uldens vaskning, karding, spinding, strikning eller vævning og tilvirkning af klæder. Faareholdet bidrager til at vedligeholde og ophjæ1pe den kvindelige husflid. Faareholdet stiller mindre krav til eierens intelligens, ar- beidskraft, forretningssands, kapital, til bygninger og disses ind- redning, til røgt og pleie, og en reduktion af faarebestanden efter
