F‘‘EDRIFT. 62I nyretalg), den er nu gaaet op til ca. 25 kg. Om der regnes 50 pct. slagtevægt, skulde gjenemsnitslevendevægten for 16 aar tilbage være ca. 36 kg., medens den nu er ca. 50. Fra enkelte strøg og gaarde er middelsslagtevægten nu altid fra 25 op til 3O kg. (levende vægt op til 60 kg.), medens slagtevægten paa gjeldvædre er mellem 30 og 36 og enkeltvis op til 4O kg. Steigen er et af de mest fremskredne saueavlsdistrikter i Nordland. Gjennemsnitsvægten for 82 stykker halvaarsgamle lam af cheviot var her 34 kg., medens den treaarige norske sau heller ikke veiede mere end 34 kg. Disse sauer er i Steigen større og mere værdifulde end i nogen anden af Nordlands byg- der. Fuldblods cheviotvædre har været udstationeret, og samt- lige ukastrerede vædre maa godkjendes, før det tillades at be- nytte dem som avlsdyr. Disse foranstaltninger har vist sig virk- somme. I regelen kan man regne, at en nordlandsk sau nu har en slagtevægt af 22 kg., et lam, slagtet om høsten, 12-14 kg. Ogsaa andre steder end paa Steigen er der gode sauer. Paa øen Hugla f. eks. er en værdifuld sauebestand med bred, dyb krop og forholdsvis god uld. Panden er forsynet med uld- lug, og ulden trækker sig mere frem over kinderne og ned over benene end paa cheviotracen, ligesom ansigtet er mørkere (tryne- agtigt) og delvis sortprikket. Der er for nogle aartier siden kommet et par cheviotfaar fra Bergens omegn, og ved parring med nordlandsracen er øens sauebestand fremkommet. Erfaring viser, at mere forædlede saueracer trives vel i Nordland og giver et større nettoudbytte end den ældre sauebestand. Saueholdet er øget i IØe‘Pringø, og racen er forbedret, idet et for udgang skikket faareslag er indført. I milde, snebare vintre finder faarene en stor del af vinterfoderet i tangfjæren og paa nærliggende lyngmarker. I vintre med stort snefald maa sauene underholdes inde. Faareholdet i Nord.folden er noksaa stort; men racen er mest af det smaa norske slag. Sauene i Lofoten er nu i regelen opblandede med cheviot og tildels med tauterøsauen. Hvor de staar i varme, kvalme fjøs, er uldudbyttet ofte ringe. Sauene er gjennemgaaende ikke store, og uldmængden ikke betydelig. Slagtevægten af sauene i Lofoten angives at være gaaet op i den sidste menneskealder fra 18 kg. til 24, ja til 30. .4ndøen har udmærkede betingelser for faareavl; de isolerede fjeldgaarde med de fortrinligste sauebeiter kunde, hvis der holdtes bedre sauer, skaffe sine eiere godt udbytte. Skjønt Nordland, som nævnt, har saa gode betingelser for faarehold, er dog antallet aftaget. Fra 1891 til 1900 er antallet af faar i Nordlands amt faldt med 39.3 pct.
