FxEDRIF’I’. 615 viklede. I regelen findes regelmæssigt og noksaa stort speil. Kjørene er haardføre og i høi grad nøisomme. De bedste kjør er efter erfaring de, som har en sort eller brunsort farve med lysere eller hvidere aal efter ryggen, eller som er sorte eller brunsorte, eller som er røde med hvid aal. Melkeudbyttet er afhængigt af røgten og gaar ofte ned til 1000, 800 og 6OO liter pr. aar. Ved god røgt gaar udbyttet op til 14O0 a 150O liter (43Z4-6 kg. melk pr. kg. levende vægt), medens enkelte kjør endog giver 1800 a 2000 liter eller mere (7 a 8 kg. pr. kg. levende vægt). Naar denne slags kjør fra ung alder faar bedre pleie, vokser de ikke saa lidet, og levendevægten gaar da snart opimod 300 kg. Efter amtsagronomens beretning var der i 1894 stor mangel paa voksne okser, og mange melkekjør gik «gjeld» i amtet af mangel paa okse. Der er misforhold mellem antallet af avlsdygtige okser og antallet af kjør. Kjørenes antal er saa stort, at om de fordeles ligelig mellem samtlige okser over 1Zf2 aar, vil der falde flere paa hver fuldt udviklet okse, end en saadan kan magte at be- dække. For hver okse over 2 aar gammel er der 75 kjør over 2 aar gamle, mod 54 kjør i gjennemsnit i riget. Følgelig bruges der for mange altfor unge okser. Der er i Nordlands amt (l905) 66 statsunderstøttede kvæg- avlsforeninger med 69 okser, alle af nordlandsrace. Det er blevet almindeligere at bruge sommerfjøs, “og den tidligere saa meget udbredte «grindegaaing» er meget indskrænket. Stellet i fjøset er i det hele meget forskjelligt, saaledes i Bindalen fra yderst slet til meget godt. Denne bygds særlig svage side synes at være den hyppige og store fodermangel om vaaren. Derfor er kjøb af foder om vaaren til høie priser meget almin- delig. Fjøsbygningerne og deres indredning er ikke hensigtsmæssige. F jøset bør være lyst og ikke for kvalmt og var-mt, og dyrene maa faa ligge godt. Et trangt, mørkt fjøs og en tungvindt indredning vanskeliggjør et godt stel. Paa somme gaarde er fjøset nyt og vel indrettet, men det hjælper ikke til forbedret afkastning af besætningen, dersom denne sultes og staar skidden, og naar loft og vægge er overdragne med spindelvæv og belagte med smu(ls. I Vefsm i egnene nærmest Mosjøen har man i de senere aar gjort gode fremskridt i fjøsstel. I Vefsens øvre bygdelag, især i Svenningdalen og Fiplingdalen, staar man mere tilbage. Foderbeholdningerne er ofte knappe og foderet af daarlig be- skaffenhed. Fodernød bliver meget følsom den lange og kolde
