6 I O NORDLANDS Au-r. 158OO kg. melk, hvoraf er ystet 600 kg. mager øst og 15OO kg. mysost. Den skummede melk leveres ikke tilbage til leverandø- rerne. Ysteriet sysselsætter 3 kvinder, og maskinen drives med haandkraft. I Mosjøen og Bodø er ingen meierier. Meieribedriften er saaledes gaaet stærkt fremad. Der var 8 meierier ved udgangen af 1895 og 59 i 1900. Brønnø herred har de fleste anlæg og det største behandlede melkekvantum. Næst Brønnø leverer Hemnes det største kvantum. I distrikter, hvor ingen meierier er, bruges meget haandseparatorer, og der er anskaffet mange saadanne. Melkens opsiling i kar til afsæt- ning af fløden er vistnok ganske forladt, og det samme gjælder for en stor del afkjølingsmethoden. Skummemaskiner antages at have medført økonomiske fordele. Anlæggene med dampkraft, der gjennemsnitlig koster ca. 16000 kr., ligger tildels i distrikter, hvor melkemængden endnu er for liden. I samme herred kan det ene dampmeieri behandle 25000O kg. melk pr. aar, medens et andet kostbarere anlæg kun behandler 60 0OO kg. melk. Haandmeierierne med sin billigere anlægskapital, gjennem- snitlig ca. kr. 4500, passer bedst for distrikter, hvor der ikke kan paaregnes over 100 O00 kg. melk pr. aar. Der blev bygget for mange meierier, og mange steder er bygget dampmeierier, hvor der skulde have været et lidet haandmeieri. Hvor forholdene er smaa, bør man først tage hensyn til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for distriktet. Medens de smaa haandmeierier betaler 5-6-7 øre for literen -af melk, giver nogle af dampan1æggene kun 4-5 øre for literen, og der har været paa tale at nedlægge nogle af disse sidste og omdanne dem til haandmeierier. I Vefsen er en meieriskole. Landhusholdningsselskabet har ladet afholde et kursus til op1ærelse af meiersker ved Korgen meieri. Nordlændingen mangler ofte forstaaelsen af samarbeidets betydning Mange meierier er i de sidste aar oprettede i Nord- land, men ved de fleste af de byggede meierier har man været uenig om pladsen; naar denne ved afstemning er bleven fast- slaaet, har en del følt sine egne interesser tilsidesat, og de vil ikke være med. Meierierne blev dog byggede, men tilslutninge11 blev for liden, og meieriet gaar daarlig, da der ikke er nok melk. Smør fra Nordlands meierier afsættes i Kristiania og dels i England og opnaar som regel høie priser. Smør fra distrikter, hvor fiskeaffald anvendes ved fodringen, viser sig let afsætteligt. Der ystes ikke meget i Nordland, og almindelig er det, som ystes, ikke tilstrækkeligt til husbrug. I længere tid, og især de
