596 NoH1)1.AN1)S AMT. sørpefoder eller gives alene. Kreaturer vænnes snart til denne kost og bliver endog glad i den og trives. l eller høist l.5 kg. pr. dag og dyr sammen med hø som hovedfoder giver,W siges der, ikke usmag paa melk eller fløde. Affaldet fra koldklaring, dampning og presning af lever er levergrakse; affa1det efter kogning er den mørke, haarde tran- grakse. Trangrakse har været skattet gjødningsmiddel, og af denne vare bringes kun lidet i handelen. Ligesaa har indtil den sidste tid overmaade lidet været nyttiggjort af affaldet fra tran- brænderierne. Dette kan imidlertid særdeles vel anvendes enten som foder eller som gjødning. Til foder er «upresset grakse» den bedste. Den friske lever tømmes i b1ikbeholdere med dobbelt bund, hvori er vand. Ved fyring under kjedlen opvarmes vandet, og af leveren flyder tranen ovenpaa og afskummes med en blikkop; resten fyldes i lær1-edsposer. Den gjennem poserne afsilede tran kommer i be- holdere. “ Det i poserne gjenværende stof er upresset grakse og fyldes paa rengjorte parafinfad og sælges som kreaturfoder. Prisen har været fra kr. 1.5O til 2.00 pr. fad. Denne grakse er yndet af kjør, faar og gjeter. Den almindelige levergrakse er resterne efter dampning og presning af leveren. Den er fattigere paa fedt, rigere paa kvæl- stof, hvorfor den ikke har let for at holde sig. Fiskens leverholdighed er meget forskjellig i de forskjellige aar. I somme aar giver 20O stkr. torsk 1 hl. lever, der atter giver indtil 60 l. tran. I andre aar gaar der indtil 1000 stkr. og mere til 1 hl. lever, der isaafald kun giver ned til 25 l. tran. Som middeltal anføres l hl. lever af 400 torsk og 40 l. tran af 1 hl. lever. Efter en saadan beregning skulde der under et fiske paa 34 mill. blive 51000 hl. leveraffald, som i dampet og presset tilstand svarer til mindst 3O O00 tdr. a l0O kg. Det er kun lidet af dette, som er kommet til anvendelse. Det meste er styrtet i havet. Dog synes det i høi grad at egne sig til foder. Kjørene bliver allerede første dag glade i dette foder, der, naar det er friskt, fortæres med appetit. Det anven- des udrørt i koldt vand eller kogt til en tynd velling, som slaaes over sørpefoderet. Mængden kan være 1 kg. og bør ikke overstige 1.75 a 2 kg. pr. dag og dyr. Virkningen er den, at koen faar en mygere hud, et glattere haarlag, triveligheden og dermed produktionen tiltager. Derimod er ikke iagttaget nogen forøgelse i melkens fedtmængde. Den upressede grakse og levergraksen er ikke holdbar. Fedtet harskner snart, og harske fedtarter er skadeIige. Nord- landske husdyrholdere fodrer med harskt fedt og paastaar, at
