F)EDRIFT. 595 som foder fra høsten af. Hovederne bindes sammen med hyssing i bundter paa f. eks. 10 stykker-, og kan enten hænges paa hjeld eller lægges ud over bergene eller endog paa marken. Kreaturerne liker ikke de tørrede hoveder saa godt som de friske, ialfald ikke før de bliver vant, og de tørrede hoveder lugter. I Vestlofoten, Værø og Røst, og ogsaa i den øvrige del af Lofoten og Vesteraalen, fodres altid med endel hoveder. Før og tildels ogsaa nu gaar heste, kjør, faar og gjeter, straks de slippes ud, ned i fjæren, hvor de forsyner sig med, hvad de finder der af hoveder og andet affald. Det var almindelig, at fiskerne i løbet af vinteren sendte hjem endel hoveder, ligesom de fragtede med sig hjem om vaaren nogle tusen hoveder til foder straks, eller for at tørres til næste vinter. Hov-eder til føde for kjør anvendes omtrent som før i Lofo- ten og Vesteraalen, men er aftaget i de andre distrikter, da de kan sæ1ges. Friske torskel1oveder opfodres bedst ved kogning, hvorefter «fiskesuppen» slaaes paa «sørpemaden». Den slags foder ædes med appetit af kjør, der aldrig før har smagt saa- dan kost. Paa samme maade som torskehovederne kan ogsaa torskeryggene bruges, men de anvendes helst til gjødning. Udnytning af indvoldene af fiske fra de større t0rskefiske- rier langs vor kyst er vanskelig, fordi denne vare er mindre holdbar, og stort vandindhold gjør transporten dyr. Indvoldene kastes i havet, enkelte udtager «melken» eller iseljen af hanfisken for at benytte den som foder til kjør. Den siges at være et «melkedrivende» foder. Affaldet fra ski-eifisket er betydeligt. Det hænder, især først paa vinteren, at torskegarn og liner i uveir bliver staaende flere døgn, førend veiret bedages. Fisk, som har staaet 10 nætter paa line, er ikke appetitlig. Haakjærring spiser da op en hel del, og til enkelte tider bliver fisken delvis fortæret af smaadyr. Bedær-vet “flsk har en meget lav pris eller er usalgbar og kastes da i havet. Saadan fisk kunde afgive et udmærket gjødnings- middel. Den daarlige fisk sælges til lave priser, tilvirkes som tør- fisk og giver en simpel vare. Simpel tørfisk faaes og fra sommer- seiflsket, naar der under tørringen gaar mark i fisken. Tør-ret smaasei, saakaldt dil, er ogsaa en simpel handelsvare og derfor billig. Disse sorter tørfisk har en pris af ca. 1O kr. pr 1OO kg. Den raa og helt usælgelige fisk er anvendelig som gjødning, men tilgodegjøres ikke. De simple og billige sorter tøi-fisk er meget godt kreaturfoder, ogsaa anvendt til faar og gjeter. De udblødes i koldt vand efter at være slaaet istykker. Eller fisken hugges eller bankes itu, udblødes i koldt vand en dage tid og koges. Den varme suppe, med fisken, slaaes over hakkelse eller andet
