F“EI)RlFT. 593 Fra gammel tid har man derfor brugt hjælpefoder i stor mængde, saavel land- som havplanter, og desuden sild, fisk, sprat og lignende. Særlig disse nordlige landsdele er rige paa hjælpe- foder, ikke alene som nødfoder i misvækstaar, men ogsaa som et dagligt tilskud til vinterfoderet ogsaa i almindelige aar. Brugene er som regel smaa og besætningens størrelse liden i forhold til folketallet, og ved de fleste brug er derfor arbeidskraft nok til at samle hjælpefoder. Mange bruger straafoder, saalænge det varer, og da helst paa den tid, da dyrene melker lidet, og naar kjø1-ene kalver og foderet er opbrugt, anvendes i vaarkniben næsten udelukkende hjælpefoder; dette virker uheldig paa dyrene og forringer ud- byttet. - Brugen af tang, tare, ris og skav samt forskjellige sorter fiskeaffald er gammel i Nordland. I ældre tid, før damp- skibsfart kom igang, var det ikke muligt at føre straafoder til Nordland, medens nu hø, halm og kraftfoderstoffe er en til- gjængelig handelsvare. Men saadant kjøb efter et daarligt høaar er kostbart, og de fleste maa dryge straafoderet ved hjælpefoder, selv om besæt- ningens afkastning bliver ringere. Tidligere havde man betænkeligheder ved at anvende flsk og sild eller tang og tare, da man mente at faa daa1-lig melk og smør, og meierierne mente, at melkekjørene k1m maatte fodres med hø og mel. Selv turnips og poteter maatte ikke anvendes, hvis man vilde lage fint smør. Der er meierier; som leverer godt smør, skjønt sild og flsk i forskjellige former anvendes i temmelig stor udstrækning. Koen giver længe en normal sam- mensætning af melken, om dens næring end afviger adskillig fra det sædvanlige foder, fint græs og velbjerget hø. Husdyrene kan holdes i godt huld og give god afkastning, om der til det daglige foder sættes endel fiskeføde. Men denne næring maa indgaa som en del af foderet under hele fodringen. Feilen har været, at der fodres med hø og halm, saa længe forraadet varer, og naar dette slipper op, kun med hjælpefoder- stoffene. Ved denne unaturlige fodring aftager melken, og den bliver daarlig. Derhos bliver det slidsomt arbeide, naar laden er tom, og alt foderet maa samles fra stranden og skogen. Mændene maa ofte afbryde et rigt fiske og drage hjem for at skaffe drot eller bjørg for hus(lyrene, og kvinderne maa stræve i tangfjæren i marts og april, hvorledes end veiret er. I bygder, hvor brugene er smaa, arbeidshjælpen ikke kost- bar, og hvor tilgangen paa tang, tare og fiskeaffald er forholdsvis let, bør disse næringsrige og fordøielige stoffe udgjøre en væsent- lig del af dyrenes daglige foder. De maa dog benyttes jevnt 38 - Nordlands amt I.
