592 NORDLANDS Axæ1T. mest priserne paa fiskevæ1-ene i vaarmaanederne. I almindelighed er melken neppe fuldt saa dyr. I enkelte fiskeridistrikter er fodermængden saa ringe; at den endog ikke overstiger l26O kg. for en hest, 720 kg. for en ko og 160 kg. for en sau og gjet. Man regner forbruget af hø for en ko meget forskjellig, efter- som tilgangen er paa fiskeaffald, tang og ris. Mæ)1-gden af j’oderet til hvert hu.S-dyr angives i I9OO saaledes .- ] Heste. Kjøn l Faar. l Gjeter. l Ha Hs. l Halm. Hø. Hs. ] Kg. Kg. Kg. g Kg. Kg. l Kg. I 187ö ........ . ;’ 2 232 N - 1 188 p 288 l 288 j 252 xc1-(11a11(1:; 11111xî 1900 ..... j 2422: 131 1269l mai 299 269 Gjennemsnit for det hele land . , 2 61Oj 33Ö l 410l 5ö0 P 310 23O j W Desuden anvendes i Nordland fiskeaffald, tang og tare til storfæ og smaafæ, hvorfor fodermængden af hø staar under gjen- nemsnittet for det hele land. Dyrene har ogsaa nogen mindre gjennemsnitsvægt. Mange besætninger i Nordland vinterfodres knappere, end god økonomi tilsiger. I mislige foderaar med lang vinter faar befolkningen et anstrengende og uIønsomt arbeide med at til- veiebringe fodersurrogater saavidt, at dyrene kan bjerge livet. Kvægets melkeafkastning, som jo skulde være udbyttet, aftager, saa den knapt forrenter den kapitaI, som ligger i besætni11g og fjøsbygning. HaV11ega1Ige Og hjæIpef0de1’. Den lange vinter i Nordland kræver et stort forraad af vinterfoder til husdyrene; jordens af- kastning er usikrere end i sydligere egne, hvor væksttiden er længere og temperaturen høiere. Er det mildt med passende regnmængde i den lyse tid, da vokser det hurtig, og avlingerne af foderpIanter kan blive lige saa rig her som længere syd i landet. Er derimod veiret ugunstigt i den korte sommer, da er knappe avlinger en sikker følge. For at redde husdyrene for sult om vinteren slagtes mange dyr i misvækstaar, og deraf følger lave priser og økonomisk tilbagega11g, og nedslagtning inden en god og passende stor be- sætning er et tab, der virker gjennem mange aar og saavidt muligt søges u11dgaaet.
