F1EDRIl-’T. 589 Fæd rift Fædriften er den gren af landbruget, som har størst betyd- ning- i Nordland. Stærkt kornproducerende vil Nordland aldrig blive, og korn vil neppe heller dyrkes i videre udstrækning, efterat de senere tiders lettere samfærdselsmidler kan skaffe korn andet- stedsfra. Jordbunden i Nordland er gunstig for fædrift. Her er mange steder kraftigt græs, som i løbet af sommeren udvikler sig frodig. Nordland har store udmarkstrækninger, som giver beiter, udslaatter og græsgange. Desuden benyttes i Nordland til kreaturernes underholdning fodersurrogater i stor udstrækning, særlig forskjellig slags fiskeaffald, hvis næringsværdi ikke0kan sættes lavt. Kunstige enge anvendes ikke i større udstrækning, medens den største del af foderet faaes fra naturlige enge. Jorden afgrøftes i regelen for lidet. Engene er ofte fulde af tuer og sten, og hvor marken ellers er flad, bliver anvendelsen af slaamaskine og hesterive derfor vanskelig eller ikke mulig, og denne ujevne overflade hos engene hindrer ogsaa slaatte- arbeidet. Jordens afgrøftning og bearbeidning er dog i forholdsvis rask opkomst. Særlig i Ofotbygderne og Sortland er der“nedlagt baade meget og godt arbeide, og der er al udsigt til, at dette ogsaa vil fortsætte Længst tilbage staar gjødselens behandling. Vistnok an- vendes nu torVmuld i fjøsene i ikke saa liden udstrækning, særlig i de bygder-, hvor torv er anvendt til brændsel, og enkelte steder indhøstes torvstrø særskilt, men dette er kun hos de dygtigere gaardbrugere; gjødselen anvendes nu bedre end før; saaledes spredes enggjødselen straks efter slaatten. Det er væsentligst foderplanter, og da især poteter, som kan dyrkes. Man ompløier nu af og til gammel egn og bringer den i ny kultur gjennem dyrkning af gi-ønfoder, og lægger den saa ved isaaning af græsfrø til. Ellers søges engene vedligeholdt ved overgjødsling med husdyrgjødning, kompost, tang etc. samt ved moseharvning. Aamen hjemsøger undertiden engene. Aamen er en græs- mark, larve, som især holder sig paa mosgroede, naturlige enge og snauspiser dem. De yrer frem, mørke og smaa, i aamenaar. De bliver traakket ihjel paa veien og knust under vognhjul, trost og stær flyver med nebbene fulde af aamer til sine reder, og udover jorderne svæver hærskarer af maager, alle med bugen udspændt af den rigelige føde. Men maageflokkene er for intet at regne mod de millioner, som ligger skjult nede i mosen. Aamen
