57 2 NoBn1.ANns AMT. Nogle har endog saaet kirsebærstene og opelsket kirsebærtræer, hvilke dog endnu er smaa-. - Om havedyrkningen i Helgeland fogderi bemærkeriKra.ft, at humleavl kjendte man i almindelighed lidet til. Dog avledes nogen humle paa enkelte gaarde inde i fjordene af Brønnø præstegjeld, og i Ranen var der humlehaver næsten ved hver gaard i Leirskarbygden. Ogsaa i Vefsen var ved nogle gaarde humlehaver, hvor humlen lykkedes godt. Trods den korte sommer, heder det, trives de almindelige havevækster ret vel, men urtehaver fandtes kun hos familier udenfor bondestanden. Om Salten fogderi heder det, at de almindelige havevækster trives godt, men til frngttræer er k1imaet for haardt. De eneste frugtbærende træer, man har her, er hæg,bringebær og ribstræer. I 1845 var der haveanlæg i og ved Bodø, ved Nesne, Mo i Nordranen, Hemnes, Kulstadsøen, Dolstad, Skeid, Alstahaug, Tjøttø, Brønnø og flere steder. Frø til potteblomster i vinduet forskrev man fra Trondhjem. Paa Hegge i Velfjorden var en net liden have, der dog ikke kunde maale sig med den vakre have paa Hildringen i Bindalen. Plantningerne paa Hegge og i Bindalen paa Terraak, men især paa Hildringen, hvilken sidste gaard ligger godt i ly for vinden, viste, at ribs-, stikkelsbær- og solbærbuske gav rigelig og for- trinlig frugt. Paa Terraak fortryktes dog den aabentliggen(le have af de heftige og kolde vinde fra nordøst. Paa Hildringen var haven særdeles frodig, og man mødte der det herligste blomsterflor. Hildringen ligger særdeles heldig for havedyrk- ning, i ly af høie fjelde. Som en mærkelighed anførtes, at der i denne have 4de juledag 1843, da vinteren var usædvanlig mild, kunde plukke en buket af tusenfryd eller, som den der kaldes, «tusendyd». I Bindalen er der nu haver paa flere steder. Mange blom- sterplanter og kjøkkenvækster trives godt. Bærbuskene bærer hvert aar modne bær. Enkelte dyrker ogsaa kirsebær, som i almindelighed modnes. Paa gaarden Sørhorsflord skal endog et slags sødkirsebær (moreller) blive modne hvert aar. Paa KValøen ved Brønnøsund er udplantet en hel del træer paa øen. Ved Brønnø er der mange smaahaver og i regelen holdes de i god stand. Ved Dennes gaard har der tidligere været en gammel have, maaske anlagt af amtmand Peder Tønden muligens var den endnu ældre. Denne have blev i 1850-aarene omlagt og udvidet. Af minder fra tiden før omlægningen er der et par almetræer. Det største er 1() m. høit, og stammen holder 60 cm. over jorden 1.40 m. i omkreds. Almen trives godt i Nordland. I haven paa
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/585
Utseende