JORDBRUG. 57I Efter et umiddelbart indtryk synes for eksempel stedmors- blomster at have større farvepragt i Nordland. Jordbær han-i Norge utvivlsomt stærkere aroma og større velsmag end i Baden, og jordbær paa Sieilien staar igjen langt tilbage for de i Baden. Det er vel dog saa at forstaa, at hver plante faar sine eiendom- meligheder, eftersom den vokser i forskjellige klimaer, og at der neppe tør opstilleS en almindelig regel for alle frugter. Der er nok forsøgt havedyrkning i Nordland ogsaa i ældre tid. “ Amtmand Peder C‘hristo“ffersen Tønden som døde i 1694 og som eiede og beboede Dennes gaard, har vistnok interesseret sig for havedyrkning; thi paa en udenlandsreise overtalte han iParis en gartner til at følge med sig til Trondhjem for at virke for havebrugets opl(omst. Efter S(-hiibeler var asketræer plantede i aaret 1756 ved Al- stahaug præstegaard. I 1773 skulde der holdes auktion over gaardene Indre og Ytre Torget paa Helgeland, hvor amtmand Hagerup havde boet, og blandt gaardene 11erligheder nævnes «2de Haver, een til Kiøkken-Urter med Mistbænke, og een til Frugt-Træer, samt 3 Carus- Damme». Indre Tor-get eiedes fra 1708 eller 1709 af lagmand Peter Angell og fra 1734 af hans søn P. B. Angell, som i 1755 over- drog gaarden til amtmand Hans Hagerup, der i 1768 blev ind- nævnt til stiftamtmand i Kristiansands stift. Fra Hemnes har sognepræst HeltZen fortalt om havedyrknin- gen i hans tid. Haveurter trives helt vel i vort Nordland, siger han, ei alene de simplere, gulerødder, pastinakrødder, persille, salat og reddiker, men og de finere, portulak, timian, merian, salvie o. s. v. Af kaal har vi blomkaal; hovedka-al sjeldnere, maaske mere, fordi vi ei forstaar at behandle den, men grøn- kaal i mængde. Af løg vokser purreløg og skalotløg, videre sukkere1-ter, sabelerter og flere sorter. Af blomster trives de fleste arter hos os, og Vi har dem, der er fle1-aa-rige, vintren over i vinduerne. Af frugttræer har jeg gjort forsøg med kirse- bær og flere arter, men tiden maa vise udfaldet; ribs og solbær bliver bestandig modne. I Leirskardalen findes humlehaver anlagte ved enhver mande gaard, og hos mig har jeg ind- rettet et levende gjærde af humle om min urtehave paa præste- gaarden. Videre heder det, at mange bønder i Hemnes fjerding, især op i fjordene. har gjort anlæg til haver og saaet gulerødder, næper (sukkernæper), sukkererter samt plantet ribs- og solbær- træer, saaet grønkaal og hvad som helst, de har k11nnet samle.
