554 NORI)LANDS AMT. Dyrkningen af poteter drives med flid. Potetlandet oparbei- des grundig, gjødsles med den bedste gjødsel, ales, hyppes og renses for ugræs udover forsommeren. Endog ude paa de nytter- ste vær, som Kverstein i Brønnø og Bremstein i Vega, avler man poteter. I andre vær lykkes ikke potetdyrkning; de bliver seige og bløde. Paa potetfeltet ved Bodø landbrugsskolegaard dyrkedes ca. 2O varieteter. Sterst udbytte gav Bodøpoteten. Af de potet- arter, der i flere aar har været dyrket ved Bodø, udmærkede sig foruden Bodøpoteten særlig Hedemarkspoteten og Nordfold- Leinespoteten, idet de nævnte tre sorter gav et udbytte af 44 hl. pr. maal. Magnum bonum blev efter kogning saa løs i kjødet, at den langtfra kan siges at være velsmagende. Bodøpoteten blev derimod fast, meien og velsmagende. Man vil, efter Se-h12beler, have gjort den erfaring, at poteter fra Lofoten, flyttet sydover, giver større fold end andre poteter. «IZ‘s skjæppe poteter fra Lofoten gav om høsten 12 skjæpper, et ganske usædvanlig fold, og mere end nogen af de andre sor- ter. Næste aar sattes i en almindelig ager 9 skjæpper, som gav 25 tønder, en foldrighed, som var større end nogen af de andre samtidig dyrkede: champion, gelbe rose og sorte jæderske. De var ogsaa særdeles velsmagende og viste sig at være gode skrællepoteter. Senere gav disse Lofotpoteter 40 tønder pr. maal, medens champion neppe naaede 3O tender, elegancy ca. 25 og gelbe rose neppe 15 tønder pr. maal.» For poteter angives i Nordlands amt en foldighed af 7.4. Dette tal er efter L. P. Nilssen meget for høit. Foldigheden angives i den officielle Statistik til 9.6 for rug, 11.0 for byg, 8.7 for havre, 7.4 for poteter. Efter landbrugsskolebestyrer L. P. Nils-S-en er disse tal for den gjennemsnitlige- foldighed for høie for byg og havre, og for pote- ter meget for hei. Der angives for blandkorn 10.4 fold og for erter 10.2 fold, men blandkorn og erter dyrkes kun som grenfoder. Turnipsen har paa de faa steder, hvor den har været or- dentlig dyrket, hævdet sin plads som Nordlands sikreste ager- vækst. Det gaar smaat med at faa den almindelig dyrketi større udstrækning, og den dyrkes endnu kun paa faa gaarde. Braatenæpen har begyndt at faa udbredelse. 1)en er i gammel tid dyrket i Nordla11d, og før poteten fandt indgang, dyrkedes den til me11neskeføde. I in(1landsbygderne husker endnu ældre folk, at den blev dyrket Dyrkningsmaaden var primitiv. Paa en liden flæk brændtes kvist og andet skogaffald, og paa brand- Stedet bredsaaedes næpefreet uden gjødsling. Braatenæpen synes
