Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/55

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

42 n NORDLANDS Au-r. Denne opfatning, at Nordland var saa blottet for natur- skjønhed, deltes ikke af de geologer, som reiste her i begyndel- sen af det 19de aar-hundrede, von Bu(:h-, Var-gas Bedemar og Keilhau. “ At give en almindelig oversigt over Nordlands amts natur- lige beskaffenhed er ikke godt muligt, fordi naturen er saa for- skjellig. Her skal istedetfor en almindelig oversi g-n oC ’ -dale følges fra syd til nord. N ær grændsen mod Nordland paa Øen Leka i Nordre Tron(Ihjems amt begynder de biZarre fjeldformationer 11î’é?1’c?i’:1’ föpΓkalde’tÍZ(ÎZa- møen, en kuppe af serpentin, som har formen af en løbende kvinde, naar man tager fantasien til hjælp. Sædvanligvis siges, at øerne og kysten i Nordlands amt be- gynder med Helgelandsjiesa, men nu, da Sør-Bindalen ikke længer hører til Namdalen, men til Nordlands amt, begynder Nordlands amt med de lave holmer og skjær, som kaldes Ser-jlesa og Mel- steinen. Sydligst her i amtet mellem Leka og Brønnø gaar ind den mangearmede BindaL9flord, og det er Nordlands sydligste fjord- bygd. Den sender først ud et par arme, Ursflorden i nordøst og Ix3ella i sydvest, medens hovedfjorden gaar i sydøstlig retning; men saa sender den atter ind mod nordøst den lange og trange Tosenj)ord, hvis bredder er steile og triste paa de fleste steder. Allerede vestlig i Bindalen naar Hejlho(ngZ;1-Ǫ63 m.; det er en tind, som fortoner sig som en kegle og sees langt tilhavs, saa det er et bekjendt med. Tosen er et gammelt fjordnavn, maaske þörssær, sammensat med gudenavnet þörr og sær, sjø. Fjorden gaar fra Helslad nordøstlig. Her er Bindalens vildeste strøg; og den. er en af de vil- deste fjerde i amtet. Den er trang, med høie, bratte fjeldvægge paa siderne. Lange stykker stiger fjeldet op af sjøen, saa de ser ud bratte som en stuevæg uden afsats. Disse flog kan være af- brudt af en ur eller af en skogli; men paa den 3 mil lange strækning er der kun faa gaarde. Hvor fjorden ender, ligger et par gaarde, Tosbotn og Borkmo. Paa de faa steder, hvor der er en afsats eller en liden dal i klippevæggen, sees dog gjerne røgen fra en hytte. I enkelte tilfælde har man slaaet plngger i fj-eldsprækkerne og benytter stige for at komme op til huset. I høiderne over Tosen er der botner og sækkedale med fjelde paa over 1000 m.s høide paa siderne. Breivasfind paa grændsen mellem Bindalen, Velfjorden og Vefsen naar 1200 m. o. h. og er en vældig ryg med en liden isbræ paa nordsiden. Det smale, grunde Ve)mesund eller sundet mellem Kvalø og fastlandet fører ud fra Bindalsfjorden. Det er kun farbart for