NATURLIG BESKAFl-’ENHED. 4l1 Major SChnitler, der har givet en haandskreven beskrivelse over Nordlands amt fra midten af det 18de aarhundrede, skriver: «Det faste Land saavelsom Øerne er bergede og klippede, saa at paa hvad Sted og til hvad Side man vender sig, sees intet uden Bjerge og Klipper, hvilke naar med Snes bedækkede ere, saa seer det ud, ret ligesom det oprørte Hav af høye Baarer saa Landet af lutter Fjelde, det eene efter det andet, at sammen- hænge, hvert havendes sin egen særdeles Skabning og Dannelse, nu lange, nu runde, nu flade, nu afbrudte og steile paa Siderne, nu slette ovenpaa, nu rundrøggede, hvasse, spids-tindede, vilde og øde uden Skoug og Græs, nu graa-steeuede, nu maasede, overalt ufrugtbare og ubeboelige, uden for Fjeld-Finner, der leve af Reen.» Amtmand G. P. Blom, som reiste her i 1827 ytrer: «Maleren, der med Henrykkelse dvæler ved Sogns og Har- dangers Fjelde, hvis Top bedækkes af evig Iis, imedens deres Fod bekrandses af rige Frugthauger, vil forgjæves i Torghattens raa Steenmasse, skjønt dens gjennemborede Bug gjør den til et Natur Under, i de syv Søstres skyhøie SpidSer elleri Lurøe- F jeldets golde Top finde en Gjenstand, der skal friste hans Pensel. Alt er koldt og haar-dt, og man gruer ved at vende sig mod Nord, hvor man befrygter en endnu koldere og haardere Natur, og man forestiller sig mindSt, at man i høi Grad bliver skuffet i denne Forventning.» Om Lofoten skriver han: . «Lofoten er saa blottet for Naturskjønhed som vel mulig. Helgeland er det for Naturskjønhed mest blottede Districti Nordlandene, naar 11ndtages Lofoten, hvor Tanken om Natur- Skjønhed ikke kan opstaae uden som Savn. Det er hermed ikke sagt, at Helgeland aldeles ingen smukke Egne skulde have, men de ere faa. Vefsen-Fjordens Bund t. Ex. er ret smuk, hvorvel ret indskrænket, men slige Egne hæver sig mere formedelst Sam- menligning med deres 0mgivelser, end med smukke Egne i Al- mindelighed. » Fra Flakstad heder det: «Hvilket af disse Steder der er de smukkeste, kan ikke blive Spørgsmaal om, men det styggeste er unegtelig Sund i F1akstad Sogn. - Det ligger paa en nøgen klippe ved en snæver men af Skær og Øer indelukket Havn, der neppe levner Tomt til Husene, og over disse hænger en brat Fjeldvæg, der truer med at styrte ind paa og bedække -baade dem og Havnen.» Endelig heder det: ø-I hvor styg Lofotens østre Kyst ei-, saa overtræffes den dog i Raahed af den vestre, hvor desuden de haarde Vesten- og Nordvest-Storme raser med større Heftighed end paa Østkysten, som beskyttes derimod af de høie Fjelde.»
