.1oRnBBUG. 53 1 bøger over kongens gods i Nordland, at de har skog til fornø- denhed, ja ofte ogsaa til salg. I senere skyldsætningsforretninger er der altid tillagt dem en «strækning», der indeholder den for- nødne skog. l en skyldsætningsforretning af 1756, hvorved 35 rydningsgaarde i Ranen blev skyldsatte, sees disse hyppig at have skog til salg. I matrike1forretningerne fra dette aarhundrede og i departementsforedrag af 1888 angaaende indkjøb af Coldevins eiendomme i Mo (st. prp. no. 28, 1888) sees ogsaa, at de fleste af disse gaarde har skog til udsalg. 0prindelig havde rydningsmænde11e en ukontrolleret adgang til at benytte skogen i almenningen. Da rekognition blev paa- budt, blev heri forsaavidt gjort en indskrænkning, som de maatte erlægge en afgift af, hvad de virkede til salg, men aldrig af, hvad de huggede til gaardsfornødenhed. Rekognitionen blev op- rindelig opkrævet af fogden, men da rentekammeret havde er- klæret, at den tilkom eieren, kaptein Coldevin, blev den opkrævet af denne og de senere eiere. Almenningernes overgang i privates eie synes at have med- ført større byrder for rydningsmændene. I 1792 sendte en hel del opsiddere paa rydningsgaarde i Ranen klager til det danske kancelli over jorddrotterne, og rentekamme1-et gav en erklæring i denne anledning af 25de mai 1793. Ved denne Sags behandling opfatter alle autoriteter rydnings- mændene som almindelige leilændinger og søger regelen for deres brugsret i skogen i bestemmelsen om leilændingen ikke i lovens bestemmelser om aImenningsbrug, og i det forløbne aarhundrede har denne opfatning været den raadende: de dele af almenningen, som er udlagt til rydningsgaarde med deres udmark og skog- strækning, ansees ikke længer som almenning, men som almin- deligt privat leilændingsgods. Er dette rigtig, da vil nu hele den gamle Vefsen kongealmenning, ogsaa det uopryddede af al- menningen, der nu (i matrikulen af l886) er opløst i 98 gaards-no. i Vefsen og Hat-fjelddalen herreder, være unddraget almennings- lovgivningens og underkastet leilændingslovgivningens regler. I Ranen findes dog endnu noget igjen af den gamle almenning, nemlig gaards-no. l47 i Mo herred, der sammen med de andre af Coldevins eiendomme i Mo nu er indkjøbt af “staten. Leilændingen har efter nugjældende lov i skogen kun ret til at hugge til gaardens nytte, foruden den ubetydelige salgshugst (til halv landskyld); braate maa leilændingen ikke brænde uden jorddrottens samtykke Leilændingen maa udøve sin ret i skogen efter jorddrottens udvisning. Hugger han i skogen til up1igt, for- brydes fæstet Paa den anden side hinder leilændingen jord- drotten, saa at han ikke kan gjøre skogen uskikket til at afgive
