JORDBRUG. 529 til Angell (i Helgeland fogderi), saa skulde almenningerne i Helge- land og Tromsø følge de Petersens arvinger, i hvis ret han nu var indtraadt Han vilde derfor have skjødet af 3dje marts l750 tilbagekaldt. Omsider svarede rentekammeret i 1767, at Petter Dass’s adkomst var baseret paa ordentlig kongeskjøde og ei paa kon- cession, og at de upaata1t havde tilhørt kongen i mer end 5O aar, da de blev solgt. Rentekammeret begrundede saaledes kongens ret paa hævd, det eneste fundament, hvorpaa den i tilfældet kunde begrundes. Paa auktion efter Petter Dass blev Jacob Coldevin høist- bydende paa de ved kongeligt skjøde hjemlede eiendomme. Coldevin fik auktionsskjøde af 28de juli 1767 udstedt, og dette er et eiendomsskjøde efter rentekammerets skrivelser. Samtidig afgjordes Spørgsmaalet om den private eiers raa- dighed over almenningsskogen. Efter resolution og forordning af 1741 og l743 skulde af alt det tømmer, som huggedes i kongens almenninger, betales af en tylvt sagtømmer 12 skill. d. og af alle andre tømmer- og lastsorter 1Z16 af dets rette værdi. I henhold hertil afgav sagbrugseierne i Helgeland fogderi erk1æring, om noget sagtømmer er hugget i kirkens, de beneficerede eller i almenningsskogene, hvilket i de første 1O-12 aar stadig benegtes. I anteguelserne for 1755 kræver imidlertid revisionen oplysning om dette; fogden erklærede da, at han ingen oplysning kan faa om hugst i kirkernes og de beneficerede skoge; almen- ningerne tilholdt Petter Dass sig efter skjødet af 3dje marts 175O. Petter Dass selv siger, at han ingen brug har for almennings- skogen, han har skoge nok paa sit «gamle odelsgods» i Vefsen og Ranen. For hugst i almenningsskogene betaltes ingen rekognition, da Dass betragtede dem som sin private eiendom. Skjønt forlangende om rekognition var frafa1dt ved decision af 29 novbr. l761, oppebar fogden dog rekognition til 1765. I dette aar erklærede Coldevin, at der vistnok var hugget l4 tylvter tømmer i almenningerne, men da disse ifølge rentekammerets skri- velse var Petter Dass og efter-kommende eiere «til fuldkommen odel og eiendom overdraget», «kan formodentlig ingen tømmerskat» for dette tømmer blive at erlægge Fra 1766 faldt tømmerskatten for bestandig bort. Coldevin klagede i l766 over, at fogden paastod sig beret- tiget til at meddele bevillingssedler til dem, som i rydningernes skoge søgte tilladelse til at lmgge sag- og hustømmer samt mate- rialier til jægte- og baadbygning, og til at lade udvise ved lens- manden eller andre. Som oftest uden udvisning huggede de, hvor 34 - Nordlands amt I.
