JORDBRUG. 527 for disse penge fik denne til eiendom alt kronens gods i de nord- landske fogderier, Helgeland, Salten, Senjen, Andenes, Tromsø, Lofoten og Vesteraalen, med tilliggende rettigheder og herligheder, men med forbehold af igjenløsningsret og de kongelige regalier og kontributioner. Skjødet af 12te januar 1666 nævner intet om almenningerne. Men overdragelsen omfatter al rettighed og herlighed, «være sig af agger, eng, sl(ov, mai-k, fisl(evand og fægang, veide eller veidestæder, fjelde; bjerge, dale og fjære, øde og aabygde, vaadt og tørt, inden og uden gaards og al anden tillæg med des circumferents og her1ighed, som der nu tilligger og af alders tid dertil ligget haver og med rette der til ligge bør (saavidt os haver været berettiget), aldeles intet undtagen i nogen maader, fornl=0 Joachim Irgens og hans arvinger, og hvem paa deris vegne fuldmagt haver, skal og maa besidde, annamme, have, nyde, følge, bruge og beholde, sig saa nyttig at gjøre (Landslm)en gemttss), som de selv bedst vil, ved og kand, til evindelig eiendom». Udtrykkene: «fjelde, bjerge, dale og fjære» og «saavidt os haver været berettiget» synes at omfatte alle kongens eiendomme, ogsaa almenningsstrækningerne. Saaledes blev det imidlertid ikke senere fortolket. Salget blev anseet for kun at omfatte det paa skjødets tid opdyrkede jordegods med de strækninger af skog og udmark, som laa til dette, samt hvad der indenfor disse eiendommes grændser blev opryddet. Hvad der udenfor dette omraade opryddedes i «kongens almenning», blev, efterhvert som det skyldsattes, indført i kongens jordebog og anseet for kronens eiendom. “ Paa vaarthingene 1705 opdagede amtmand Schelderup, at for en del af rydningerne i Ranens og Vefsens almenninger var de 6 frihedsaar tilende (N. L. 3--12-7), hvorfor de blev indførte i kongens jordebog; disse rydninger var: I Ranen Lille Brygge- fjelddal, Kjerringhalsen, Store Røvatn, Bol1ermoen, Kyllingmoen, Bjurselvmoen, Raridalen, Lille Luktvasmoen, og i Vefsen Skogs- moen, Stordalen, Troldaasuren, Hatfjelddalen. Rydningen gik fra nu af temmelig raskt fremad, og skyldsætningsforretninger afholdes ifra l714. Rydningen synes ofte at have været begyndt uden nogen bevillingsseddel fra fogden. Men i 1716 bevi1ger fogden Jørgen Mathiesen Mikkel Østensen Strøm «at rydde pladsen Krutaaen i kongens ubebyggede almenningi Vefsen». Saadan bevilling har vistnok oftere fundet sted. F ogderne udstedte fra 1705-50 bygselsedler paa rydningSpladse i almenningerne i Vefsen og Ranen, og de udøvede i det hele paa kongens vegne alle en jorddrots rettigheder over det i almenningen optagne gods. Denne ret sees i dette tidsrum i Helgeland ikke at være bestridt hverken af Lorentz Mortensen Angell, der i 1678 havde faaet sig udlagt af Irgens’s gods i Helgeland til en værdi af
