526 NORDLANDS AMT. hundreder har været brugt som almuens eiendom, har den opfat- ning været gjort gjældende, at skogen egentlig eies af almuen. I St. Olavs lov (kfr. Frostathingsloven, XIV, 7 og 8) heder det: «Saaledes skal almenningerne være, som de har været før efter gammel sædvane baade hit ǫfra og hit ytra.» I almenning kunde ikke ryddes uden kongens tilladelse, og Frostathingsloven (XIV, 8) bestemmer, at kongen kan bortbygsle almenning, hvorsomhelst han vil. Frostathingslovens bestemmelser gik over i Magnus Lagabøters 1andslov, i Kristian IV’s lov og i Kristian V’s norske lov, som endnu er gjældende lov hos os. Bestemmelserne i Frostathingsloven (XIV, 7 og 8) gjaldt efter professor Tarangers opfatning ogsaa de haalogalandske almenninger, og heraf mener han, at kongens eiendomsret til disse almenninger kan afledes. Denne eiendomsret har i ældre tid ikke været be- stridt af nogen. Kristian IV’s norske lov opretholder kongens eiendomsret ogsaa til det i almenningen opryddede jordegods. Men Jens Bjelke hari l577 til artikelen i Kristian IV’s lov føiet den anmærkning, at i Fredrik II’s tid er udgaaet et aabent brev til statholder Ludvig Munk, hvorefter det tillades at lade rydde kongens almenning, hvor der var ryddeligt, til ager og eng, og de, som ryddede, fik eiendom- men til odel. Dette aabne brev er trykt i Norske rigsregistranter, II, 2437. Denne sædvane hviler paa en bestemmelse fra Kristian III’s tid. Ved affattelsen af Kristian V’s norske lov er der intet hensyn taget hverken til Kristian III’s eller Fredrik II’s forord- ninger om rydning i almenning. Fra nu af er saadanne rydninger altid at anse som kongens gods, medmindre det er kronen fra- hævdet, eller det hører til den saakaldte «finneodel». Ifølge et gammelt privilegium blev nemlig de af finnerne ryddede pladse deres private eiendom, saalænge deres efterkom- mere beboede dem. Ved matrikuleringen 1724 blev finnerydningerne matrikulerede og skattelagte, men ved kgl. resl. af 27de september l726 udgik de atter af matrikulen. Ved midten af det 18de aarhundrede blev de endelig optagne i samme. Almenningerne i de forskjellige fogderier fik i løbet af det 18de aarhundrede sin egen historie. Af kongerne Sigurd, Eystein og Olavs gave til haa1eygerne er der intet ti1bage, ei heller af den ret, som de havde fra gam- mel tid efter den hellige kong Olavs lov. Staten har i Salten gjort almenningsskogene til statsskoge, og proprietærerne har gjort de almenningsskoge, de kjøbte, til privatskoge, men det er gaaet langsomt, og først i 1855 har høiesteret dømt en gaard- mand, som huggede i almenningen til salg, som tyv. .4lme‘1mingerne i Helgeland 0fogderi. Fredrik III fik, som omtalt, 100 0OO rdlr. hos eieren af Røros Værk J oachim Irgens til Vestervig;
