522 NORDLANDS AMT. kring 1843 eiede Staten saaledes i Vesteraalen og Lofoten til- sammen 299 eiendomme med bygsel og landskyld og 12 med bygSel uden landskyld, tilsammen 191 vog 1 bpd. 159Z1o mrk. eller 237 Skylddaler 2 ort 12 skilling. Ifølge lov af 2Ode august 1821 var det blevet bestemt, at Statens jordegods skulde sælges, naar det blev bygselledigt, og i tidSrummet, fra loven ema- nerede, til 1843 var der i nysnævnte egn blevet frasolgt af sta- tens gods ialt 109 Skylddaler 5 Skilling eller for 436 OOO kr. i vore penge. “ I Salten eiede Staten i 1843 389 jordeiendomme med land- skyld og bygsel,- 11 med bygSel uden landskyld og 1O med land- skyld, tilsammen 188 vog 29Z1o mrk. eller 274 Skylddaler l ort og 10 skill. Her var siden loven af 1821 udkom, til 1843 blevet solgt ialt 199 Skylddaler 3 ort 21 skill. eller for henved 80O OOO kr. Som man ser, var kjøbelysten ikke liden, skjønt kjøbeevnen netop i det tidsrum var ringe. I tidsrummet fra 1814 til 1840 var i det hele taget landets økonomiske stilling daarlig, men Staten solgte paa billige og rimelige vilkaar. I Helgeland var der i 1843 kun en eneste liden gaard paa 12 skyldskilling, Som tilhørte Staten. Af de 1901 jordeiendomme, Som Staten dengang eiede i hele landet, laa 3O pct. eller 722 i Nordlands amt. Om jordbruget kunde det med føie tidligere og tildels ogsaa nu siges: «Den væsentligste hindring for jordbruget i amtet er almuens ulyst til det. Ved fiSkeri kan man i kort tid vinde velStand, og jordbruget tilsidesætteS som en bedrift, der kræver megen møie og ikke giver udbytte før efter længere tids forløb.» - «En væ- sentlig hindring for jordbruget er ogsaa det gjængse leilændings- væsen samt det, at gaardene for en stor del ligger i sameie eller bestaar af teiger, som er sammenblandede med nabomarken.» Senere drev man med iver paa udskiftningen, som fremdeles paagaar. I tidsrummet 1851-1854 udskiftedes 7OO brug inden amtet. I samme tidsrum gik 5O0 br11g over fra at være leilæn- dingsbrug til se]veiendom. Paa Helgeland var der i 1855 597 eiendomme, som brugtes af eierne, medens 2 190 eiendomme var bortfæstede. Matrikulskylden paa selveiergodSet var 753 daler 101 skill., men 1990 daler 48 skill. paa forpagtere og bygsel- mænd. - I Salten var samtidig 1169 bygselmænd og fo1‘pagtere, men 1 214 selveiere, de sidste med en matrikulskyld af lO07 Skylddaler 90ÍZ2 skill., medens en skyld af 955 daler 391fs skill. var bygselgods. I Lofoten og Vesteraalen var 639 brug selv- eiendom, men 823 brug brugtes af bygselmænd og forpagtere, de sidste med en matrikulskyld af 592 daler 341Z2 skill., de førstes skyld var 60O daler 341Z2 skill. I 189l var leilændings- og forpagterbrugene i Nordland gaaet
