Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/534

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

lORDBRUG. 521 tægter af jordegodset var, selv om indfæstningssummen med- regnes, smaa. l „ Leilændingskommissionen angiver, at i 1883 var der 2025 eiendomme af skyld 1533 daler 2 ort 7 skilling, som ved bygsel eller forpagtning var bortfæstede for brugerens levetid. 58 eien- domme af skyld 40 daler 4 ort 21 Skilling var bortfæstede paa bestemt tid eller paa opsigelse. De nødvendige bygninger paa bygselbrugene tilhørte i regelen jorddrotten, nemlig stue, fjøs og lade, og leilændingen, hvad der fandtes derover, eller som det kaldes, overbygningshuse. Havde gaarden tilstrækkelig skog, eiede jorddrotten ofte alle husene, ialfald gjaldt dette de Angellske Stiftelser og en enkelt af de større proprietærer. At en leilænding fik føderaad af den unge bruger, var gjennemgaaende regel, hvor fæstet meddeltes paa livstid. Hugsten i skogen var saa godt som overalt indskrænket til at gjælde gaardsfornødenhed. . Gjennemsnitsværdien af skylddaleren var i 1875 ifølge ma- trikuleringskommissionens opgaver for Nordlands amt 5296 kr., for en skyldort kr. 1059.20 og for en skyldskilling kr. 44.13. Foruden de foran nævnte jordegodseiere var der omkring 188O følgende større jordegodseiere i amtet: I. JaCheln eiede i Bindalen 22 eiendomme. Handelsmand Tøn- der i Vega 67 eiendomme, Brodtkorb og Coldevin paa Tjøtta og Dønnes er nævnt ovenfor. Et engelsk kompani eiede i Vefsen og Hatfjelddalen ca. 1O0 eiendomme. Pastor Valnum i Nesne og Lurø eiede 28 brug, handelsmand Christensen eiede i Lurø og Trænen 67 brug samt desuden noget i Rødø, I. P. SChjelderup og I. Anders-en i Skjerstad hver 20 brug, handelsmand Zahl i Kjerringø 4O eien- domme, Lund og Dreier eiede flere brug i Flakstad i Lofoten. Andre større godseiere var Coldeuin i Mo, medens godset i Velfjorden, der i sin tid eiedes af proprietær Knoph paa Hegge, dengang var for det meste solgt til brugerne. I Vesteraalen eiede brødrene Job og Hans Johnsen paa Sandstrand eiendomme i forskjellige herre- der, ligesaa sagførerne Jæger og Ar(:tander og enkefru Bjereh; iFol- den eiede handelsmand H. Norma)m i Røsvik omtrent 20 brug. Det er selvsagt, at leilændingsvæsenet tilligemed jordfælles- skabet har været en hindring for en bedre brug af jorden. I de senere aar har de store jordegodseiere solgt adskilligt til sine leilændinger, og desuden har Staten kjøbt betydelige jord- eiendomme og skog af proprietærerne, for atter at sælge selve gaardene paa rimelige Vilkaar til leilændingerne og for at værne om skogen og ophjæ1pe den. Leilændingernes anta-l aftager aarlig, idet de gaar over til selveiere. Af de store jordegodser, som Staten eiede i amtet omkring midten af det 19de aarhundrede, er en stor del bortsolgt. Om-