e JORDBRUG. 515 tægter af 190 vog, som ovenfor nævnt; dette gods er ogsaa gaaet over til private. Indyr-godset. Indyr gaard i Gildeskaal hørte i middelalderen til erkestolen i Nidaros. Erkebiskop Askell eller Eskil, som indehavde stillingen som den norske kirkes primas i tidsrummet 1404--28, havde nemlig kjøbt gaarden af den trondhjemske lagmand Olav Niclissøn. Ved reformationen er den vistnok bleven inddraget under kronen, der sammen med Gildeskaal kirke eiede den ind- til 1633, da den ved mageskifte kom til den nordlandske lens- herre FrantZ Kaas til Skovsgaard, en dansk ade1smand af de saa- kaldte Mar-Kaasers slægt. I tidsrummet 1618-38, da han var lensherre over de nuværende Nordlands og Tromsø amter, skrabede han sammen en mængde jordegods paa forskjellige steder i distriktet, dels ved kjøb, dels ved mageskifte. Dette gods havde ved hans død den betydelige størrelse af 122 vog 2 pund og 6 mark, og kaldtes Indyr gods. Hovedgaarden blev en adelig sædegaard med skattefrihed og andre særrettig- heder. En del gaarde, der tidligere havde tilhørt Elgesæter kloster- ved Trondhjem, blev nu indlemmede i dette jordegods; dette var tilfældet med Finset, Valle, Hustad, Fleina, Ravik og Høg- setdal, samtlige i Gildeskaa1 præstegjeld. Kirken i Gildeskaal eiede dengang i samme herred, helt eller delvis, Nordre Femris, Grimstad, Dal, lndyr, Finset, Osen og Nordvik. Alle disse gaarde kom ved mageskifte ind under Indyr-godset. Foruden eiendom- mene i Gi]deskaal hørte til Indyr-godset gaarde i Bodin herred samt paa Helgeland og i Lofoten og Vesteraalen. Godset kom dog snart fra Fr-ante Kaas’s slægt Nogle aar efter hans død maatte enken, fru Anna HunWdermark, sælge Indyr gods til kronen for at afbetale mandens gjæ1d for de oppebørsler, for hvilke han havde at aflægge regnskab til kronen. Godset var da i længere tid et samlet kompleks, hvis indtægter oppebares af de nordlandske lensherrer, af hvilke Kaas’s eftermænd, Knut Stenssøn, residerede paa Indyr. Da Fredrik III i 1666 afhændede en stor mængde af kronens gods i Nordlandene til den bekjendte Joachim Irgens, fulgte Indyrgodset med i komplekset. Gaarden og endel af godset kom imidlertid senere tilbage 1mder kronen, som nedenfor omtalt. , Fredrik III var ofte i pengenød; han ødede mange penge bort ved sit flotte hof og ved forsøg paa at gjøre guld og paa andre maader. Til hofspisningen brugte han i 1663 65 640 rdlr. og til vinkjælderen 66423 rdlr., i 1664 endog 166 747 rdlr. I ugen mellem 24de til 30te september 1663 blev der paa Fredriks- borg slot i anledning af hans datters tro1ovelse drukket 21827 flasker vin og øl.
