5 I4 NORDLANDS AMT. med Isak Johnsen, handelsmand paa Sortland. Deres to sønner, der“boede paa Sandstrand i Sortland, arvede da jordegodset, hvoraf imidlertid større dele var frasolgt, og da sønnerne døde, den ene i 1881 og den anden i 1892, deltes resterne mellem deres børn, der har solgt størstedelen, saa at nu det meste bru- ges af selveiere. Af den del af jordegodset, som eiedes af Brøn- lunds arvinger, kom en del, formodentlig den del, som eiedes af fogden Randulj; der var gift med Brønlunds datter, til tiendeforpag- ter Fuhrma)m, der solgte det til studiosus Niels Celius, proprietær paa Froskeland i Hadsel, og fra ham blev denne del, der udgjorde ca. 40 vog, solgt til provst WillatZ Dreyer i Hadsel og gik fra ham over til sønnen, proprietær H. Dreyer paa Lekang. Det er siden delt mellem dennes arvinger, og nu er det gaaet over til selveiergods for brugerne. Saaledes er dette kanoniegods, som var det største i fogderiet, fordelt mellem en mængde brugere paa de mange gaarde, som engang eiedes af enkeltmand; men mange af de nuværende eiere er kun i navnet eiere, da gaar- dene her, som andre steder, er belastede med noksaa trykkende hypothekbank æld. Af andre større jordegodseiero i denne egn i senere tider kan nævnes handelsmand Søren Sehjel(lerup paa Melbu-i Hadsel, der i slutningen af det 18de aarhundrede eiede et jordegods paa 69 vog; dette er for længere tid siden adsplittet. Af andre proprietærer, som i det 19de aarhundrede boede inden distriktet, kan nævnes lensmand Aretander og proprietær BjerCh i Hadsel; men ogsaa deres jordegods er kjøbt af opsidderne paa de for- skjellige gaarde, og størstedelen af Vesteraalens gaarde er nu ikke længer proprietærgods. Flere handelsmænd har ogsaa eiet flere gaarde nogen tid; men som regel er gaardene ved deres død blevet solgt hver for sig, og der har saaledes i de senere tider ikke kunnet danne sig nogen større godskomplekser. Af de ældre jordegodser i amtet tilhørte Benkestokkernes gods den gamle nordlandske adelsslægt Benkestokkerne i Melø. Dette jordegods var allerede ved midten af det 17de aarhundrede delt mellem mange ætlinger af denne slægt, som endnu i vore dage er til i en mængde forgreninger. Bakke klosters gods har været meget betydeligt, men dets jordebog fra den katholske tid er sandsynligvis tabt. Ifølge L CreufZ’s indberetning til Karl X af 1658 var Bakke klosters gods da forpagtet til en dansk adelsmand for 17OO rigsdaler aarlig, men 3OO rigsdalers rente laa i Nordland. En stor del af klosterets gods, ca. 46 vog, laa i det nuværende Tromsø amt. Steigens kirke og prest havde omkring midten af det 17de aarhundrede ca. 6O vog jordegods, som senere er gaaet over til private. Bodin kirke og sogneprest oppebar i samme tidsrum ind-
