510 NORDLANDS A1æ1T. hvem godserne blev afhændede. Men deres stilling var i det hele ikke saa s1et. Bygselmændene selv saavelsom deres enker sad trygt paa sine bygslede gaarde, naar de kun betalte den aarlige la.ndskyld og de paa matrikulen hvilende skatter, og disse var forholdsvis smaa. Af en ganske god gaard svaredes der endnu langt ud i det 19de aarhundrede aarlig i landskyld kun ca. 8 à l0 kr. og en bygselsum engang for alle. Brugerens søn fik i regelen bygsle gaarden, naar forældrene «oplod‘» den for ham, og paa- denne maade kom ofte samme slægt til at bo i mange slægtled paa en gaard, som ikke var selveiendom. I midten af det 17de aarhundrede eiede Staten mere end en tredjedel af alt jordegods i Nordland; geistlighed og kirker eiede talrige gaarde, og af gammelt klostergods var her endnu en del, som havde tilhørt klostrene paa Bakke og Elgseter ved Trondhjem. Jordegodset i Vesteraalen var samlet i det saakaldte Ha(lsels kan-oniego(ls, som senere skal omtales; i Salten tilhørte en mængde gaarde In(lyrgodset med l22 vog, til Bodin kirke og sognepræst laa ca. 19O vog, til Steigen kirke og præst ca. 60 vog; den SPhø1mebøll-ske a(lelsfamilie eiede paa samme tid i Salten og Lofoten ca. 1l6 vog, deriblandt de to store gaarde Bertnés i i Bodin, 61,“‘“4 vog, og Skaa))laml i Steigen, ä1.Zi vog, begge med adelige friheder. De store proprietærgodser, som senere fore- kommer paa Helgeland, var end1m ikke dannede. Skylden i Nordland angaves tidligere indtil matrikulen af l838 i vog, da den gik over til skylddaler; men ogsaa senere vedblev man i det daglige liv at tale om vog, bismerpund og mark, naar man angav en gaards størrelse (1’il at give en fore- stilling om eiendommeues værdi i vore dage kan erindres, at en vog havde omtrent samme værdi som 4 skyldmark, og at skyld- markens værdi i Nordland er omtrent 1000 kr., saa at en gaard paa 1 vog har nu en værdi af 4000 kr.; ligger der særskilte herligheder til gaarden, eller ligger den i en egn, som er fattig paa opdyrket jord, har den større værdi. Ved det 17de aarhundredes Slutning var kun en fjortendedel af jordego(lset paa Helgeland selveiergods, i Salten en syttendedel, medens der i Lofoten og Vesteraalen var endda færre selveierbønder. Men en stor del af jordegodSet havde atter skiftet eier. Fra kirken gik i det 16de aarhundrede en stor mængde jordegods over til staten, som overtog forvaltningen af de eiendomme, der oprindelig som bøder eller fromme gaver var kommet til kirker og klostre og geistligheden. Et aarhundrede senere var Staten og kongen ved uheldig førte krige og paa anden maade kommen i pengetrang. Den afhændede da store samlinger af jordegods i amtet; men dette førte ingenlunde til dannelse af en nogenlunde heldig stillet
