.1om)BBCG. 503 er det dyrkede jordsmon af mindre udstrækning og mindre frugt- bart paa disse bergarter. Dette høie granitland og gabbroland giver saaledes ikke meget dyrkbart jordsmon, og granit staar her ofte i steile, nøgne fjelde. Vistnok viser tallene, at Lofoten og Vesteraalen, hvor granit og gneis raader-, procentvis staar høiere i areal af dyrket mark end de andre fogderier i Nordland, men dette kommer ikke af disse øers frugtbarhed, men deraf, at her optræder yngre afleininger af myrer, løst materiale, sand og aur, der giver noget dyrkbart jordsmon, og derhos mangler dette fogderi de meget vidtstrakte høifjeldsplateauer, der optræder med stor udbredelse i de andre fogderier.. I den søndre del af amtet i et bælte langs kysten fra Nordre Trondhjems amt og til forbjerget Kunna, har gneis og granit adskillig udbrede1se, skjønt skiferen-her paa mange steder gaar ud til havet og optræder i øerne og halv-øerne. Ligesaa har gneis og granit stor udbredelse i den indre del af Søndre Helgeland og Nordre Helgeland. I Saltens fogderis nordre del har disse berg- arter ogsaa en overmaade stor udbredelse i fjordene, som Folden, Sagfjord, Tysfjord o. s. v I sin almindelighed har land, som bestaar af disse bergarter, hverken saa godt beitesland eller saa godt skogland som der, hvor skiferbergarterne er raadende. Imidlertid er gabbrofjeldene som regel øiensynlig bedre skikkede for græsvæksten end graniten; i Lofoten er de steile gabbrofjelde klædt med græs med dyb grøn farve langt op mod tinderne, medens granitfjeldene i samme egn kan ligge nøgne over store strækninger. Jordsmonets beskaffenhed i de enkelte heri-eder er omtalt under herredernes beskrivelse. Jordegods og leilæn(lingSvæsen. De store nordlandske jordegodser, som i det 17de aarhundrede solgtes fra kronen til private danske ade1smænd, har ikke altid været kronens eller Statens eiendom. Sikkerligen har i de ældste tider den største del af Nordlands dyrkede jord med skoge og andre herligheder tilhørt bønderne som deres odelsjord, som ellers i landet. Vistnok var der i Haalogaland mægtige høvdinger og rige haulder, som har eiet meget jord, og der var derfor vistnok fra gammel tid en talrig leilændingsstand. Men der har ogsaa været mange selveiere, som har bygget og boet paa sine odelsjorder, og som kun har svaret kongen skat, samt den tiende, som længere ned i middelalderen ydedes til kirken. Bevis for denne opfatning synes at være de talrige gaver af jordegodS, som private dels
