502 NoB1)r.ANns AMT. Paa glimmerskifer-marmorlandet ligger der mange steder, som i Vefsen, Hatfjelddalen, Hemnes, Mo o. s. v., lerl1oldig aur eller glacialt grus, der giver god jord og god undergrund for skog; vel ogsaa dyblændt muldholdig forvitringsjord af skifere med kalksten, og endelig er der ofte oppe i lierne i skiferlandskaberne muldrig god jord. Overhovedet har de vidt udbredte skifer- landskaber i Nordland meget godt jordsmon, men beliggenheden langt mod nord med det barske veirlig gjor, at jordsmonet ikke kan komme til sin ret. Store strækninger af Nordland bestaar saaledes af lan(l, som efter sin geologiske bygning eier meget godt land. Disse her om- talte skiferbergarter har stor udbredelse i de tre fogderier, og omtrent halvdelen af landet bestaar af skifer. Et sammenhæn- gende skiferfelt strækker sig fra Vefsen og Hatfjelddalen om- kring Røssvatn, nordover gjennem Ranen, over Dunderlandsdalen langs Svartisens østside og breder sig saa i Saltdalen helt fra kysten til den svenske grændse. Ogsaa i Folden, Tysfjord og Ofoten har skiferbergarterne stor udbrede1se. Jordsmonet over den allerstørste del af det dyrkede areal i Lofoten og Vesteraalen er sand og a11r, dernæst myr. Den aur og sand, som her danner undergrunden, stammer for den største del fra egnene bergarter, der dog i regelen i nogen grad synes at være ført og bearbeidet af vand og is. Paa den ude i havet liggende ø Røst har torv, hvilende paa sten eller paa sten og sand eller paa skjælsand, været jordsmonet, men dette er for en ikke ringe del i aarenes løb brændt op. Myr og aur med et dække af muldjord og myr er jordsmonet paa Lofotens vestlige oer, Værø, Moskenesø og Flakstadø. Buksnes og Borge er flade strækninger dels med god myr, dels med mægtige aurlag, som underlag for muldjorden. Gimso herred har store myrer paa selve Gimsøen, og dels myrjord, dels sand og aur danner underlaget for den dyrkede mark. Vaagan herred har meget mindre fladt land end sine vestlige nabo- herreder, men jordsmonet er ogsaa her dels myr, dels aur og sand. Paa særdeles mange steder i Nordland er saaledes myr og myrholdig jord jordsn1onet. Nogle steder er disse myrer op- dyrkede, saaledes som dele af den store myr i Bodin omkring Bodø. Andre steder som i Fauske er der svære myrer, som kun for en meget ringe del er taget i brug. I samtlige herreder i Vesteraalen er der store myrer, aller- størst er de i Dverberg herred, som senere omtalt De ikke lagdelte bergarter, graniterne og gabbroerne, forvitrer ikke saa let, og da de derhos netop paa grund af sin evne til at staa imod rager op i høie for dyrkning uSkikkede fjelde, saa
