474 NORDLANDS AMT. ligger vældige klippeblokke, og bunden skraaner stærkt fra den side, hvor elven styrter ned og henimod den underjordiske tunnel. Skummende hvid farer elven fra afsats til afsats, indtil den gaar ind under fjeldet. KjedIen er i den øverste del henimod 2O m. dyb, og henimod tunnelen det tredobbelte eller firdobbelte. Hestaaga forsvinder ogsaa i et hul i jorden og kommer frem vel en halv kilometer østligere. Øst for det sted, hvor aaen for- svinder i jorden, er der en stor hule, gjennem hvilken man kan komme ned til elven. Her løber den inde i fjeldet i en hvælving, hvor man et langt stykke kan følge aaen ved at klatre langs kanten. Svartvatn har helt underjordisk afløb. Det eneste, man ser af dette, er en fos, som kommer lige ud af fjeldet og med en faldhøide paa etpar meter styrter lige ned i Graataaga ved den vestligste sving mellem Rønnaabak og Kyskmoen. Store og Lille Rønnaaga gaar ogsaa lange stykker 1mder jorden. Hvor Rønnaaga kommer frem, er den vakre Rø)maabakhule lige ved gaarden Rønnaabaks indmark. Den tunnellignende aabning ligger et lidet stykke op fra elven, nær foden af en temmelig brat fjeldvæg. Hulens bredde er omtrent 8 m., høiden er om- trent det halve. I bunden styrter Rønnaaga skummende frem. Paa fossens sydside er det ikke vanskeligt at komme op til hulen og nogle faa skridt ind, men da stænger elven. Vil man længere ind i hulen, maa det ske paa nordsiden; men adkomsten er ogsaa her vanskelig. Paa den øverste strækning er der et stærkt hel- dende og fugtigt svaberg, tildels dækket af løst grus, hvor man kan glide ud i fossen. Indenfor en fjeldknaus vider gangen sig ud, og taget høiner sig til en liden kirkehvælving. Lyset fra aabningen er sparsomt, men høit oppe er lidt af hvælvet styrtet ned, og gjennem den smale lysaabning skinner solen ind. Hele den forreste del er nogenlunde lys, medens den indre del ligger i halvmørke. Inderst inde styrter elven ned gjennem et hul oppe paa væggen i et vakkert, rent fald. Andre grotter i Graataadalen er Kyskmogrotten og Nauligrotten. KyskmogroMen ligger nede ved elven paa dennes vestside nær ved gaarden af samme navn. Aabningen ligger lige ved elven, saa denne ved flom fylder dens ytterste del. Hulen er mørk, snart vid og høi, snart saa trang og lav, at man maa krybe. Inde i fjeldet gaar der huler i alle retninger, baade op og ned, saa man maa være forsigtig i denne labyrint. Hvor dybt man kan komme ind i denne hule er, saavidt vides, ikke undersøgt. Nauligroffen, paa Graataafjeldets vestre skraaning, henimod 200 m. over dalbunden, har til indgang en portal saa stor som en laavedør. I begyndelsen helder gangen stærkt indad, senere
