VASDRAG. 473 To bække kommer paa nordsiden af Silatinderne ud af fjeldet; de danner antagelig afløbet fra de to grydeformede fordybninger, der findes længere op i fjeldet nord for Nonstind og Middagstind. Disse fordybninger har ikke vand i bunden. Bækkene er ved fremkomsten temmelig store. v I Gildeskaal herred, op for Indyr, lidt vest for Lauvvatn, er der en hule og et hul, kaldet Kjedle11, gjennem hvilket vandet gaar ind. I egnen mellem Sørjjorden og Sun(lsj)ordeu med Sundsflord- dalen i Gildeskaal forsvinder bækkene flere steder i jorden. Den bæk, som er afløb for Grej’t6emet, sydøst for Skavoldknubben, løber under jorden ud af tjernet, og langs løbet indtil skrænten i nord er der flere steder i bækkeløbets retning dybe, kegleformede kjedler, 2O til 3O m. dybe, bredest oventil og afsmalnende ned- over. Saavidt man kan se, naar disse kjedler helt ned til bækkeleiet. . Afløbet fra Svarfvatn gaar ogsaa under jorden. Ved østre ende af Fel(lvatn er en jordbro, hvor elven gaar under jorden nogle faa meter, og der driver finnerne renen over. . I Beie1-en herre-d er vistnok Lille Graataagas underjordiske løb det mærkeligste, men i denne egn er der mange elve og bække, som springer ud af fjeldet eller synker i jorden, og fra hulerne i klipperne høres de underjordiske vandes brusen paa mange steder. Lille Graataaga, som falder ud i Graataaga, skummer gjen- nem den trange og vilde Tiurdal og har gravet sig ud en kjedel. som vistnok er 30O m. lang og halvdelen saa bred. Fra denne kjedel har elven dannet sig et løb under jorden gjennem fjeldet. I en mægtig, over hundrede fod høi, skummende fos styrter den med hele sin vandmasse ned i jorden, forsvinder i dette gabende svælg og tager vei under fjeldet for nogle hundrede meter længere nede atter at komme frem i dagen og styrte sig ned i selve Graataaens lerede bølger. Hulen eller elvens underjordiske løb har betydelige dimen- sioner; seet paa afstand minder dens aabning om en mindre jernbanehal. I dette underjordiske løb skraaner bunden ikke lidet, og den er glat. De første hundrede meter er tunnelen temmelig høi, saa der er lyst, saa bliver der mørkt et stykke, indtil gangen gjør en bøining, og saa lysner det igjen af dagen, og man kommer ud paa den anden side i bunden af kjedlen. Her sees elven at danne et vakkert, næsten lodret fald, idet den kommer ud over randen. Rundt om hæver væggene sig, nederst dækket af store urer: høiere oppe er. de lodrette, saa det kun paa et enkelt sted skal være muligt at klatre op. I bunden
