vAS1)RAG. 47 1 at det bobler og synes at koge; det hæver sig tildels vel en halv meter over fladen af det lille tjern, som er dannet umiddel- bart ved opkommet. Det er en naturmærkværdighed i de vakre naturomgivelser. Der hvor vandet gaar gjennem en hule iØrtvatns ene ende ned i fjeldet, havde bønderne før sat op en mølle under vand- fladen. Naar de andre e1ve ved midtsommer var for smaa, eller isen om vinteren laa, saa gik de med sit korn til denne besyn- derlige mølle; da var vandstanden her saa lav, at man kunde komme ned i hullet, og da gik kvernstenen om. Trods de store stene, som holdt den nedsænket, rev vandet dog taget af, og flommen tog senere kvernen. Eiteraaga gaar i jorden tæt ved Almlihullet og kommer frem igjen ved Eiteraaen gaard i en vakker, liden grotte. Det under- jordiske løb er omtrent 1.3 m. I dens underjordiske løb er fjeldet sammenramlet, saa at der gaar en liden aabning fra da- gen helt ned til elveleiet. Op af dette hul staar der ofte en kold vindstrøm, der kun holder omtrent 30 varme. Naar elven er stor, kan man gjennem hullet høre elvens dumpe brus. Mellem Eiteraaga og Ørtvatn er der mindst syv bække med underjordisk løb. Lilleaaga ved Amlien har underjordisk løb omtrent 1000 m. Sfrandjordelven løber under jorden i kalklag ca. 750 m. B(ekken fra Spr-ut(jern har underjordisk løb næsten 2 km. Nordenfor den har flere smaabække delvis underjordisk løb. I Stormdalen har ogsaa flere smaabække underjordisk løb. Af de større bække kan næv11es: Ser-msaaga, der løber til Lille Stormdalen. Bækken j3“a S-vanaavatn løber til Ravnaaga, der falder ud i Langvatn, og har længere underjordisk løb. Glaamvatn har et underjordisk udløb i sit sydvestre hjørne, hvor det danner en dyb, tragtformig hvirvel. I den søndre ende har det, naar vandstanden er høi, et udløb,i dagen. Det under- jordiske løb, der er omtrent 500 m. langt, gaar i kalkfjeld eller marmor og tømmer vandet gjennem en port i Glaamaaga. Der ligger 2 km. øst for Fiskkjønmo to smaa tjern, og det østligste af disse har intet afløb i dagen, men en hvirvel ved den søndre bred viser. at der er underjordisk afløb. Huler og unde)jor(liske elve i Hemnes heri-ed. Huler og under- jordiske elve mangler ikke Hemnes, men de er ikke saa store som i Mo herred. Rigt paa bække med delvis underjordisk løb er strøget i Tverfjeldet, nord for Grøndalen, Brygfjelddalen med Sjurfinheimen, Leirskarbotn og flere steder. Egnen nord for Grøndalen er ogsaa rig paa huler, dannede ved erosion af vand.
