47O NORDLANDS AMT. beboede af folk, der tidligere gjorde egnen mellem Pluradalen og grændsen usikker. “ Nedenfor Stormdalsfossen i Stor-mdalselven, bielv til Ranen- elven i Mo, er en grotte, som kaldes Marmorgrotten. P Der er mange elve og bække, som gaar under jorden i Mo herred. Storelven paa nordsiden af Rødfjeldet gaar i jorden vest for Hulbæklien gaard og danner her stor strømhvirvel, der hvor den forsvinder ned i et tragtformigt hul. Elven fra Lille Rødvatn gaar i jorden nedenfor en stor fos ved udløbet af Da-mtjern og kommer op igjen l5O m. nedenfor, for atter at forsvinde i jorden nord for broen ved Stillvas- stranden. El-ven -forbi Stor-b(ekmoen (PlurdaIen), som i snesmeltningen fører en stor vandmasse, dannes af to grene, der har længere underjordisk løb. I’lura gaar ca. 2.5 km. fra udløbet af Kalvatn gjennem flere hul ned i jorden; den kommer op igjen ca. 3 km. nedenfor ved gaarden Jordbruen, der har faaet sit navn af den her dannede naturlige bro. Under snesmelt11ingen og efter længere tids regnveir kan ikke det underjordiske løb optage alt vand, hvorfor der danner sig en mindre overjordisk elv, Som følger forsænkningen nedover til Jordbruen. “ Plura modtager, idet den forsvinder i jorden, fra vest tilløb af en større bæk, der flere steder gaar under jorden. 1S))rutjbssm ligger i en bielv, som gaar under jorden, og som, idet den kommer ud af jorden, falder i Plura, som snart efter gaar i jorden paa sit lange løb. .]ordbækken, som er af-løb for Jordb(ekvøtn og rinder til Virvaselven, forsvinder flere gange i jorden. I)en søndre arm gaar ned i et elliptisk hul, der er 12.Ö m. bredt, 25 m. langt og ca. 1O m. dybt. I Dunderlandsdalen har en masse smaaelve og smaabække delvis underjordisk løb. Ørtvatns atfløb kommer som en underjordisk elv ud i Still:.-atn; det underjordiske løb er omtrent 8O0 m. Ørtvatn ligger et stykke fra Storforshei, inde i skogen. Den søndre side begrændses af mosgroede, forrev11e klipper med birk og gran, medens nordsiden har grønne agre. Urtvatns afløb forsvinder i en kløft ved en liden vik paa Vandets sydøstside; vandet fosser ned og forsvinder hurtig under det øverste-, faste fjeldlag, for først et langt stykke nedenfor i dalen atter at komme frem af kaIkstenen under navn af Stillvas- aaen. Vandet bryder her op med et ikke ubetydeligt pres, saa
