45O NORDLANDS AMT. Kalaaen er en prægtig, vandrig e1v, der danner en-fos fra Kalaatuva og til udløbet. I Raanda1en i Evenes ligger Ra(mdalsvatw, kartets Storvatn, l2 m. o. h., 8.ð km. langt En moræne ligger foran dets nedre ende, hvorfra der er 2 km. til sjøe11. Inde i Raanvasbotn munder 2 e1ve i vandet. En kort elv kommer ret fra syd og styrter sig nedover botnens bratte væg; den gaar paa en strækning af et par hundrede meter under jorden. Den anden elv munder lidt vestenfor den første og kommer fra Storegvatn, som er ca. l km. langt og ligger ca. 3 km. sydsydvest for Raanvasbotn. Midt paa østsiden af vandet munder Eiterdalselven, som kommer fra sydøst. Elve, som u(lmunder i Ankenes herred.- Virekelven kommer fra Raant‘indvatn under Raankjeipen og gaar i nordlig retning ud i Ofotfjorden ved V irekgaardene, hvor den ører op. Til Skjombotn rinder 3 elve. Den ene, der gjennemløber Tjordalen, kommer fra 2 vande, Middagsvafn og fIZjor(lavafn. Det første, der er 2-3 km. langt, har sin længderetning fra nordvest til sydøst; det modtager en del af sme1tevandet fra bræen paa Mæraftesfjeld. Det har afløb gjennem den sydøstlige ende; afløbet munder i nordenden af Tjo1-davatn, som har Sin længderetning fra nord til syd og er lidt mindre end det første. Fra sydenden af Tjordavatn rinder (IZjor(laelven mod nord og munder inderst i Skjombotn. Parallelt med Tjordadalen og skilt fra denne ved Middags- fjeld gaar Sneskaret, som gjennemstrømmes af en e1v, der faar sit vand fra de i dalen liggende snemasser Samt fra bræen paa Mæraftesfjeld. Denne elv optager et til1øb fra vest, nemlig elven i Vesterskaret, Som faar sit vand fra den nævnte bræ. Nogle hundrede meter fra mundingen falder Sneskar(*lven i Tjorda- elven. Gjennem Skjomdalen rinder Skjom-enelven forbi Elvegaarden; den dannes ved san1menløbet af to elve, Nordal-s“elven og Sørdals- elven De forener sig ved Bokholm, ca. l5 km. ovenfor Skjo- men kapel. Den første elv gaar fra øst til vest og kommer fra et lidet vand, Storvatn, ved den svenske grændse. Den optager fra“nord to elve, der begge heder Luossaelven. Fra syd optager den: Sandelven ca. 5 km. fra den nedre ende af Storvatn, Kaliks- elven, Steinelven og Stationselven. Af disse er Sandelve11 størst. De kan alle vades, naar de er smaa; men i flomtiden maa hestene svømme. Sørdalselven gaar mod nordvest Den danner afløbet for en række vande: Bokvatn længst i sydøst, saa Baatvatn og Kobvafn. Omtrent midtveis mellem den øvre ende af Bokvatn og Bokholm optager den afløbet fra T?jerris1:øfn nær grændsefjeldet Jovasskjoris. Skjomenvasdraget har en betydelig vandmasse, der skal være
