Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/462

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VASDRAG. 449 Forsaaw;atn har formen omtrent som en fod med hælen i nordøst og fodbladet i sydvest. Paa sydsiden af vandet ligger Stornes- akselen, paa nordsiden Gulliklikol. Sørelven munder paa Vandets sydside nær dets nordøstlige ende. Gjennem en ganske kort elv, der danner en betydelig fos, har det afløb til Æ-dfjorden ved Forsaa. Fra Forsaa til Skoddevasbotn er der ca. 2O km. [Paa nordøstsiden af Forsaavatn munder ogsaa afløbet for Ballangsmarkens vande. Her ligger øverst oppe Børsuatn eller Brugs- vatn, der gaar fra sydsydøst til nordnordvest. Det er bredest i begge ender, smalest paa midten; det er 8-l0 km. langt og et par kilometer bredt. I sydenden munder en liden elv, der rinder i en dal med meget flade dalsider. Vandet har afløb i nordenden, og dette rinder i vestlig retning og munder i Grundvatn som har en mængde birkeskogbevoksede lave øer, holmer og nes. Dette vand har igjen afløb til M21pvatn, som ogsaa har en del skogbevoksede øer. Herfra rinder vandet til Forsaavatn.] Forsaavatn ligger, som berørt, ca. 3O m. o. h., Hjartvatn 26O m. o. h., Store Me1kevatn omtrent 50 m. lavere eller 21O m. o. h., Skoddevatn 275 m. o. h. og Rauvatn 3l0 m. o. h. Børs- vatn ligger ca. 100 m. o. h., Grundvatn og Djupvatn noget lavere. Inde i x?Edfjordbotn munder 2 elve, Tau.S-elv og Saltelv. Elve, som udmunder i Evenes paa Ojo(f)“ordens sJdMde: Varg- 0flordelven kommer fra Varg)jordvøtn, 293 og 258 m. o. h., den gaar mod nordøst ud i Vargfjorden, som er en arm af 0fot- fjorden. ])“elleelven har retning mod nordnordøst, gaar gjennem myr- lænde og falder ved Tjelle ud i Ofotfjorden. Tjelleelven kan om sommeren vades med lethed de fleste steder. Efter regn svulmer den stærkt op, hvorfor der er anlagt sprængværksbro i et spænd, fra bred til bred, vestenfor Johen- riksahaugen. Ved elvens udløb ved Tjelle var en almindelig træbro i to spænd bygget paa horiZontale master over et pæleaag. - En prægtig fos, Kviffossen, danner elven fra Fugle1)øtn, idet den styrter sig ud over fjeldsiden ned i Tjellemarken i et ca. 50 m. lodret fald. Skameselven har en ca. 30 m. høi fos; der er to klopper over denne elv, der er meget vandrig. ’ - Bøelven eller Ytterbøelven rinder ud af Bøvatn eller Ytterbøvatn, 316 m. o. h. Aaa med sit tilløb Nøkkelelvm er en meget rolig elv, der med lidet fald gaar i mange kroker og svinger, før den falder i Alfan- vatn, 5 m. o. h.; fra Saltvatn og til udløbet ved Balsnes kaldes den ogsaa delvis Balsneselven. 29 - Nordlands amt I.