406 NORDLANDS AMT. har elven et trangt, stridt løb og danner her sine betydeligste fosser. Den øverste af disse er Selj’osse)i med 6 m. frit fald, og saa følger Fal(Zfoss, elvens høieste fos, 56 m. høi, og kort nedenfor denne den 42 m. høie Stabj’oss. Faldfossen ligger mellem bergsider paa begge bredder. Stabfossen er et frit fald og har faaet sit navn af et midt i fossen opragende bergfiak, der har en stabbeagtig form. Fra Stabfossen fortsætter elven et stykke med mindre stærkt fald, men begrændseS paa venstre side af en brat bergvæg. Derpaa løber den vel l km. fossende mellem høie, berg- lændte bredder og med 48 m.s fald, til den ved Rundmoen ud- vider sig og danner saa den 11 m. høie Tulla1Zfoss, hvorpaa den fortsætter rolig et længere stykke mellem flade bredder. Her optages fra øst Bjuraaen. [Bjuraaen dannes af flere bække paa Brygfjeldet, 985 m., og Bjørneskolten, 1056 m., og gaar vestover gjennem et ganske godt befolket dalføre. Den har nedover til Krokmoen et temmelig stridt løb, men herfra er faldet mindre stærkt, til den ved Bjuraa- neset falder ud i Røssaaen. Et par smaafosser driver mølle og sagbrug. Ved Brygfjeldgaardene gaar den paa en strækning af ca. 20 m. i en naturlig tunnel inde i berget. I)er er broer ved Brygfjeld, Bollermoen samt ovenfor Krokmoen. Længden er om- trent 12 km., nedslagsdistriktet 36.3 km.9 “ Ligeledes paa østsiden optager Røssaaen ogsaa Reinaaen, 7 km. lang, der fra Reimxatn, O.18 km.2 stort, 705 m. o. h., styrter nedover dalsiden i et fossende løb.] Ved gaarden Bjurselvmoen er Røssaaen atter fossende, idet den danner den 8 m. høie B)“ll7’-S’(’lfZf?)-S’-S der driver sag og mølle. Saa er faldet svagt til Langj’ossen, som er l7 m. høi, og saa gaar elven atter rolig, til den ved gaarden Vildmoen, ca. l km. ovenfor Korgen kirke, danner sin nederste fos, 1Sjøj’ossen, 43 m. høi. Foden af denne ligger i saa ringe høide over havet, at tidevandet mærkes helt op til samme. Fra Sjøfossen til udløbet i Sørfjorden gaar Røssaaen som en bred, rolig elv mellem dels dyrkede og dels skogbevoksede bredder, der paa mange steder staar i brud, eftersom elven paa denne strækning har gjennemskaaret ler- og sand- terrasser. Fast fjeld danner her kun paa enkelte steder elve- bredderne, oftest er det løse afleiringer, i regelen af ler. Der har derfor i tidernes løb hyppig fundet større og mindre udglidninger sted, hvorved elveleiet har forandret sig. Det krogede løb, som elven har ved Korgen kirke, maa være et resultat af fordums lerfald. Af større lerfald, der i den senere tid har foregaaet ved Røssaaen, kan nævnes det ved Valaagmoen den l4de Oktober 1885 og det, som foregik ved Nedre Leiren 5te december 1900. Ved Nedre Leiren styrtede ud en del af en terrasse, som dannede en ca. 50 m. høi elvemæl, som tidligere omtalt pag. l97. En
