vAS1)HAG. 405 til nedenfor Sørpunfossen har elven et fald af 68 m. Et kort stykke ovenfor Sørpunfossen har elven under lavvand paa en strækning af vel lOO m. et underjordisk løb. Den gaar ned i berget der, hvor den ovenforliggende skifer afløses af et marmor- drag, og har i tidernes løb gravet sig en tunnel inde i marmor- bergarten. Udenfor almindelig sommervandstand sender den dog en del af sin vandmængde ud til høire i et frit løb, og kun en del af vandmængden gaar da i tunnelen inde i fjeldet. Stedet kaldes i almindelighed «Jordbrua ». “ Nedenfor Sørpunfossen, hvor elven gaar ind i Hemnes herred, udvider den sig betydelig, gaar saa med ringe fald mellem endel holmer og smaaøer og optager fra vest Jordbruelven, der paa en længere strækning har et underjordisk løb. Kort nedenfor gaar- den Bygdaasen begynder den atter at fosse og danner en 18 m. høi fos, som kaldes ‘Storj’ossen, hvorpaa den fortsætter med stridt løb og optager fra øst Bleikvaselven. [Bleikvaselven kommer fra Bleikvatn, 11.73 km.9 stort, 402 m. o. h.; dette ligger nord for Kongsfjeldet, l06O m., og sydvest for Okstindbræen, hvorfra det optager flere tilløb. De største af disse er Midtiaaen fra 0ksj)eldvat)v, 0.9 km.9 stort, 95O m. o. h., Oksfleldelven samt Grønelven fra Grønvatn, 0.61 km.Z stort, 528 m. o. h. Da de tre nævnte tilløb næres af bræer, er de alle slam- førende og har i varmt veir en betydelig vandmasse. Den vestre del af Bleikvatn indsnevres til et sund, hvormed det staar i for- bindelse med en sydligere udvidelse, IOøkkenbugten. Herfra har det afløb sydover og løber gjennem Bleikvatn, O.24 km.9 stort, 380 m. o. h., hvorpaa elven med sydligt og senere med vestligt løb gaar ned mod Røssaaen. Den danner flere store fosser, hvoraf den 64 m. høie Bleih“vasj“oss er den største. Elvebredderne er almindelig lave og tildels meget myrlændte Omtrent 3 km. ovenfor udløbet i Røssaaen optages søndenfra Moldaaen, der kom- mer fra Svartvatn, 0.27 km.2 stort, 829 m. o. h., og har flere smaa tilløb som Leirelven, Skreelven, Halvgaatkraabækken, Nord(jern- bækken og Storbækken. Bleikvasaaens længde er omtrent 25 km., dens almindelige bredde veksler fra 15 til ]O0 m., og nedslags- distriktet udgjør 183 km.2] Nedenfor aamotet med Bleikvasaaen fortsætter Røssaaen med stridt fald nedover til kort ovenfor gaarden Forsmoen og danner KløffmyvîfO-9-9erT2e, der tilsammen er 28 m. høie. Derpaa har den paa en strækning af ca. 5 km. svagt fald, saa man kan ro den, idet den udvider sig betydelig og danner flere store evjer, der her kaldes «aver». De største af disse er Ejeldaven paa den østre og Storskogaven paa vestre side. Elvebredderne er paa dette stykke lave og myrede, paa vestsiden er en betydelig myrstrækning, Stormyren. Nedenfor Storskogaven
