HAvET OG F.1om)ENE. 335 Bjærangfjorden er op til 103 m. dyb; den er fri for grunde. Især om høsten og vinteren er der i Skarsfjorden ofte farlige faldvinde. Nordenvinden er syd for de to-skar ofte kraftig. Melø- fjorden er roligere, under nordenvind ofte stille. Melø kaldes derfor «den stille fjerdjng». Fra Skarsfjorden gaar Aamnessun(let mellem Aamnø og Grønø over til Meløfjorden. Sundet gaar syd om Store og nordover mellem Store og Bratholmen gjennem Vaagsbotn og videre ud i Melø- fjorden mellem Langskjærene og Dyrneset eller mellem Lang- skjærene og Hestøen. Løbet mellem Store og Langskjærene er dog urent. Meløflorden gaar ind i østlig retning mellem Aamnøen og Grønøen i syd og Meløen i nord og fortsætter østover i fastlandet i Glaamflorden. Kysten gaar paa de fleste steder steilt op fra sjøen, og der er kun faa steder bebygning. Farvandet er rent undtagen ved Hatboen under Meløen. G-laumr er vistnok, som antaget af MunCh, Glaamfjordens gamle navn; det usammensatte navn er bevaret i en her liggende gaards navn, Glommen. Gaas-værflord mellem Gaasvær og Melø staar vestom og østom Gaasvær i forbindelse med Stabbfjord, som ved ‘Støttsundet og Ten- holmflord staar i forbindelse med havet. Gaasværfjord fortsætter i Mesøfjord mellem Teksmona og Mesøen. Mesøflord staar i forbindelse med Glaamfjord gjennem sundet Eidet og med Meløfjord gjennem Meløsund (ogsaa kaldt Sk;j(erpa). Man kan seile gjennem Meløsund (Skjærpsundet) og mellem Mesø og fastlandet, Eidet, og videre mellem Risø og fastlandet; man maa vogte sig for den 1Zz’2 kabellængde nord for Risø liggende 3 m.s grund. Gjennem Storøjlaket gaar seilleden mellem Svinvær og Bolge- vær. Her er en boe, 2 m. dyb, Storøkallen, som er generende. Fra Rødøfjord gaar seilleden nordover mellem Svinvær og Aamnøen med rent farvand, naar undtages Angelholmgrunden, 4 m. Større fartøier gaar som regel øst om Meløen gjennem Melø.s-andet (Skjærpsundet, Skjærpa), hvor der paa det grundeste er 1O m-. vand, derfra nordover mellem Hornneset og Støtt, Støttsundet. Man bør dog ikke komme Hornneset nærmere end 3 kabellængder, da det snager temmelig meget ud derfra Den almindelige seilled gaar gjennem Meløsund (Skjærp- sundet). Man kan ogsaa gaa vest om Meløen gjennem Meløvær- leia, hvor der kan ankres mellem Eggeløse fyr og Havnøen. Fjorde i SaIte11. Ejorde i Gildeskaal herred. Sydlig i Gilde- skaal, øst for Kunna, gaar ind den aabne fjord Storuiken. Nordlig for Finneshalvøen, der ligger .nord for Storviken, gaar ind en
