334 NoR1)1.ANns Amt Skarsfjord, ca. 12 km.; bredden mellem Rede og Setvikodden paa fastlandet er 3.3 km. - Selsøviksundet fører mod nord over til fj“ordstrækningen Grimen paa Gjerøens vestside, og herfra er løb øst om Heste- kalven, Hestøejn og &Svenningen gjennem Pishammersundet og der- paa gjennem Bre12sundet nord om Gjerøen til Rødøfjorden og Redø. Ude imellem Rede herreds øer er der nogle fjorde, der gaar fra havet ind mellem eerne, saa at de tildels er aabne havstræk- ninger. Saaledes kaldes den aabne havstrækning omkring Lyng- vær Lyngværjjorden paa begge sider af fiskeværet Nordnesø-Lyng- vær. Fjorden paa nordsiden af dette vær er op til 375 m. dyb. Gurqflorden gaar østlig mellem Ytre og Indre Myken. Den ligger helt mellem øer og er op til 174 m. dyb og fører ind til en aaben, endnu dybere fjordstrækning vest for 0terværfjord. Oterværflorden mellem Otervær og Svinvær i nord, Rede- Gjesøvær i syd er en aaben, ren fjordstrækning, ca. 4 km. bred fra nord til syd, 1O km. lang fra øst til vest og med dybder paa 200 til 3OO m. Valvæo(florden kaldes den aabne fjordstrækning paa østsiden af Valvær. Den er vistnok paa mange steder dyb, men der er mange skaller og grunde. Den er grændse mellem Rede og Lurø eer. Østlig i Valværfjordens søndre del gaar ind Storøflaket mel- lem Svinvær i Rede og Bolgværet i Lurø. Fjorde i Melø herre-d. SkarsXjorden, der i sin ytre del har Rødø herred i syd, gaar mod øst ind paa sydsiden af Aamnøen og fortsætter syd om Forøen i Holandsjjorden, der atter har en sidefjord, Nordflorden. Skarsfjorden fortsætter ogsaa i retning mod østnordøst og øst som Bjærangflorden. Ved Holandsfjorden og Nordfjorden gaar fjeldet brat ned til kysten, og kun faa steder er bebygning, men langs Bjærangfjorden er der mange steder langs kysten samt i bunden nogen bebygning. Rjærangen, gaard i Melø, ligger ved bunden af fjorden Bjærangfjorden. Mulig er fjordens oprindelige navn Bjargangr, af Bjǫrg, f. (i betydning ligt berg, n.). Skarsfjorden har rent farvand, naar undtages Kalvsk7jærPt, ca. 2 kabellængder vest for Forøen. Fartøierne pleier at gaa syd om Kalvskjæret paa sin vei til Holandsfjorden, som er aldeles ren. I bugten ved gaarden Aag kan ankres. Ved gaarden Svart- isen (paa kartet kaldt Engaøren) pleier ofte turistskibene at ankre paa ca. 2O a 3O favne vand; bunden er stærkt afgaaende. Sk“arsfjorden er ved mundingen 95 m. dyb, længer ind er dybden 136 m. In(1løbet til Holandsfjorden er atter grundere, 5O til 74 m., men længer inde bliver fjorden 173 m. dyb. Nord- fjorden er ved indløbet ved Enganeset meget smal og lO7 m. dyb, længer inde er dybder op til 15O m. -W
