318 NORDLANDS A1æ1T. Nordenfor Brønnøsund sees de høie Vegtinder og Troldtinden sydlig paa Vega, medens øens nordre og østre del som nævnt er lav og myret. Fjeldene falder mod vest noksaa brat ned i havet, og udfor Nepsu)rd og Vegdaleu er en over 200 m. dyb rende, der sydover fortsætter tilsjøs gjennem et snevrere dyb vestenom .l1Iudvær og Kverstein, 2lIu(lv(Prkaasen. Nordover indsnevres og opgrundes renden mellem Sølavær og øerne vestenom Synsvold, men fortsætter igjen nordenom disse øer helt opunder Kilvær og Laananskjærgaarden. En arm af dette dyb skjærer vestover, nordenom Hysvær, helt ud til den tætte og sammenhængende skjærgaard, som stænger mellem 1Skjærvær og Nordvær. Det hæn- der, at skreien gaar op Mudværkaasen. Men vestenom denne rende er skjærgaarden saa tæt som paa faa steder i vort Iand. 2 mil udover ligger skjær, holmer og undervandsboer saa tætpak- ket, at færdselen, faa steder undtaget, er stængt endog for mindre fiskerbaade. Dog er der ogsaa her enkelte omtrent til enhver tid farbare seilløb, der vistnok er krogede, trange og paa enkelte steder grunde, men som dog af den, der er godt kjendt, kan benyttes med større fiskerfartøier, som fra Vega skal ud til Brem- steinen eller Skjærvær. “ Et godt brugbart løb gaar fra dybet søndenom Søla ud nordenom Slibraken og søndenom Brynjulfskjæret samt videre vestover mellem boerne til Bremsteinen. Et løb, som benyttes af Mudværfiskerne og folk fra Vegas sydlige del, gaar fra Mudvær vestover, søndenom Alflesa og ud til samme vær, men det nordre bør foretrækkes. Den sikreste vei til Skjærvær gaar ca. ÍZ4 mil østenom Skjeggeskj(erene, derpaa nordenom Hy.s-vær og Kan-skjær samt videre mellem Rotbrakerne, hvorpaa dreies vestenom disse nordover mod ÂYOY’dv(8]’ samt gjennem dette vær og videre til Skjærvær. Den saakaldte Snopled, som benyttes af baade, der fra Vega skal til Skjærvær, bør større fa-rtøier ikke vove sig igjennem. En paalideIig lods trænges altid. Strømsætningen omkring Skjærvær og specielt ved Nordvær er paa halvgaaet vande meget stærk og vanskeliggjør fremkomsten for seilfartøier. Fra l time før høivand sætter strømmen ud og syd til 1 time før lavvand, da den skifter til ind- og nordgaaende. Udenfor er dog den nordgaaende strøm altid stærkere end den sydgaaende. Skjærv(ergrma(Iene ligger ca. 1 mil vestenom Skjærvær og bryder i storsjø. Hele kysten fra Gaasflesene til ]Øerringa er uren med boer og blindskjær paa alle kanter. Syd- og nordfor Slibra- ken--Halmøen maa man seile efter «med», selv med mindre baade, og mellem Slibraken og Hysvæ)“ seiler man over store strækninger, hvor havbunden kan sceS, og hvor taren naar vand- fladen ved nogenlunde stor fjære. Fartøier kan derfor ikke søge havn paa denne strækning af kysten, og selv for fiskerne, der
