HAvET os F.1oH1)ENE. 317 i sydøst og Brønnø herreds øer i nordvest Den fortsætter ind i fastlandet med en række bugter og viker, som Skilbotn og Ur- stadviken og Trælvikosen. Torgfjorden staar videre gjennem en række af sunde i forbindelse med Tilremflorden. Det vigtigste af disse sunde er Brønnøsundet Brønnøsundet er temmelig smalt, men man kan ankre hvorsomhelst opigjennem hele sundet paa 6-12 m. vand. Torgfjordens dybde er i den søndre del 20O m., østlig for Torget 177 m., men længst inde sydlig for Horsøen er dybden 219 m. I Brønnø herreds øer gaar ind en hel del fjorde, og sunde adskiller øerne, de fleste har længderetning mod sydsydvest, som ogsaa er den retning, hvori lagene paa disse øer stryger. Fjorde, som gaar ind i Torghattens ø, er Vestvaagen med retning mod nordnordøst fra havet, j og den er ved et kort eid adskilt fra fjorden Skutstøen, der har retning mod sydsydvest, og som er forbundet med havet ved en stor strøm, Storstrømmeu. To-ftsundet kaldes sundet paa sydøstsiden af øen Sauren; den fører op til Tilremfjorden. Tilrem.florden har retning mod nord- nordøst og gaar med en bredde paa 3-4 km. mellem Brønnø herreds øer og fastlandet. Velflorden danner paa en strækniug grændsen mellem Brønnø herred og Tjøtta og Velfjorden herreder; den er senere omtalt under Velfjorden herred. Som regel er kysterne i Brønnø herred ikke bratte, saa det gaar an at komme iland. Derimod lægger den lange udfjære ofte hindringer iveien, og havet staar lige paa de ytre øer og holmer og gjør det vankeligt at lande her, hvor kysten er aaben. Mellem 0nsteinens holmer og skjær, mellem Varholmen og Torgneslandet, gjennem Uttorgværets sunde og løb, i Toftsundet, men især i Brønnøsundet gaar der jevnlig stærk strøm. I Brønnø- sundet er den til ikke liden hinder for den livlige færdsel af seilskibe og dampskibe. De større dampskibe gaar derfor i regelen gjennem Toftsundet. Ejordei Vega herred. Syd for Vega herreds øer ligger den før nævnte VegajHord, og paa østsiden den store fjordstrækning, der mod nord gaar over i Tjøttafjord og Stokkefjord. Mudværkaa-sen kaldes den fjordstrækning, som med nordnor(løstlig retning gaar paa vest- siden af Mudvær; den fortsætter nordover mellem Vega og Søla. Naar undtages yttersiden af Skjærvær og Nordvær, er kysterne i Vega herred ingen steder saa bratte, at det ikke gaar au at komme iland. Men der er ofte en lang utfjære, saaledes paa sydsiden af Vega, paa nordsiden af øen mellem Gulsvaagsjøen og Holand, i Slibraken, enkelte steder i Hys-vær og flere steder, saa utfjære gjør det vanskeligt at lande. Der er derhos oftest vanske- ligt at lande paa de ytterste holmer og øer, hvor havet staar paa.
