HAvET OG F.1onnENE. 303 holde sig paa henved 5O favne vand, være sikker paa at være omtrent 1 mil fra land. I det hele søger man heller under Lofoten end under fastlandet, hvor der er en mængde ubeboede øer og skjær og faa havne, medens den indre side af Lofoten har flere gode tog sikre havne. . Ë Kysten paa Lofotens havside bør skyes ligefra dens sydlige pynt Hellseggen til nordkanten af Vestvaagø. Paa denne lange strækning findes ’ikke havn eller anløbssted undtagen havnen i 2Vapp, som er liden og vanskelig at søge. Fra Hellseggen til Fuglehuk er kysten en række af steile klipper uden landingssted, naar undtages Re.fsvik, som er uden beboere. Den er tillige uren og omgivet af en banke med grunde og skjær, der gjør indseilingen næsten umulig. Udenfor denne banke er dybden hurtig tiltagende, saaledes at der straks udenfor er over 8O favne vand. 6 til 8 mil fra kysten er en banke med dybder fra 50 til 80 favne, som sydover nærmer sig Lofotens ytterste øer, saaledes at den kun er en mil fra sydspidsen af Røst. Paa Lofotens havside har strømmen uafbrudt nordligt løb, uafhængigt af ebbe og flod. - - TiIflugtssteder i nød bliver Napp eller- Flakstadpollen; over hele bugten er det saa grundt, at man i svært veir er udsat for grundsjøer. Landkjendingerne paa Lofotens ytre side er mindre vigtige, da man kun i nødsfald maa nærme sig landet. Sydlig vil Røst, Værø og Mosken være synlige, dernæst Skiven ved Bunes, nord- ligst Nappstinden og den mest fremspringende odde Fuglehuk. Fjeldene i Lofoten og Vesteraalen er steile og høie, ofte sne- bedækkede og i det hele let kjendelige. Himmeltindeme paa den vestlige side af Vestvaagø hæver sig over de øvrige fjelde i Lofoten som to kegledannede tinder. Det østenfor Hadselø paa Hinnø beliggende høie, altid snedækte fjeld Møisadlm vil kunne øines i en afstand af over 9 mil vestsydvestlig for Gaukværø paa samme tid som Lofotens kyst sees. Møisadlen er kjendelig ved sin flade top;n dannet som en sadel, dækket med sne, medens to spidse tinder er saa steile, at sneen ikke bliver liggende. Ved Vesteraalens kyst vil G-aukværøs spidse fjeld kjendelig skille“sig fra det indenforliggende land, ligesaa de syd for Malnes og Langø liggende Nyker. Hele kysten af Langø har alpeformede fjelde, der ligner hverandre, saa at intet udmærker sig fremfor de øvrige; fjordenes mundinger og de fremspringende nes er dog sikre og kjendelige mærker. -1 “ “ “ Vest ud fra Langø vil i klart veir Lofoten være synlig, ligesaa mundingerne til Ha(lsel[jord; længer nord sees Eids.[jor(l eller egentlig delingen mellem fjeldene ved Bø og paa Ulvø. Gaukværø sees i horiZonten, men over alle disse fjelde-sees Møisadlen. Fra Bøfjeldene indtil Malnes sees en række spidse fjeldtoppe, indtil
