I-IAVET OG FJORDENE. 283 som i Storm, saa at mand kand i stille Vær høre den Brusen nogen Ugesiøes langt der fra, oc Vortices, Strømkringlene, ere saa hule oc store, at om der kommer nogen Skib udi, da maa de der udi nedsiuncke oc undergaa, ihuor store de end ere. 0c endog imellem begge land er et suellendis Dyb, dog huad der udi kommer, blifuer ved Strømmen neddraget til Bonden og der paa de skarpe Klipper, som paa Grunden ere, udi Stycker slaget, saa at naar Skib komme der udi og undergaa, da komme de op i smaa Stycker igien, naar Vandet stil1is, oc er denne Strøm aldrig stille uden saa ofte som Vandet er i høyste Flod, eller naar det er lafuiste Vand oc det er ret stille Vær, thi da er her ingen Strøm, dog icke længer end ved fierde Parten aff en Time, indtil det vender sig igien. Huorfor mand udi Storm eller naar Strømmen er strideste, icke tør komme der til paa en Ugesiøes nær met Skib eller Jacter eller Baade, oc blifue der ofte Folck borte met Baade, som tage sig icke vare før end Strømmen hafuer fattet dem oc drager den- nem i Grunden. Saa gaar det end ocsaa den store oc stercke Hual, at naar hand kommer for Strømmen oc fornemmer, at hand kand icke undvige, men Strømmen blifuer hannem forsterck, saa at hand maa der ned, oc at det hielper hannem icke at stride mod Strøm- men, da bølier og skraaler hand saa høyt, at mand tyckis Jorden skielfue og røste der ved, oc uden Tuifi blifuer hand paa Grunden stødt oc slagen tildøde. ɔ Lige-saa drifuer Furetræ oc Grannetræ der-udi met Løff og Grene, oc Barck der-aff oc Bullen er lige-som den vare suarfuet oc lodenactig, saa er den stødt imellem Stenene. Huorfore mange hafue atskillige Meninger om samme Moske- strøm. Thi somme mene, at der skal være en Haffsuelig, saa at Vandet skal igiennem nogne Huler løbe ned igiennem Jorden til visse Tider, oc siden igiennem et andet Hul løbe op aff Jorden igien oc herop. Eller oc at der under Jorden maa i de store Huler være en evig Suofueli1d, som der er i Island og anden- steds i Jorden, og stundum udbryder, huilcken Ild der saaledis met Hastighed drager Vandet ned til sig, oc føder og vederqueger sig der-met, oc siden igien opskiuder samme Vand fra sig met lige saadan Fart oc Hastighed. Men jeg meener, at der er uslette oc skarpe K1ipper paa Grunden, lige-som her oc paa Landet er, huilcket foraarsager saadan Strømmens Bulder og Ustilhed, naar Vandet falder ind eller ud, oc det besynderlig, efterdi denne Strøm lemper oc skicker sig effter Ebb oc Flod, det er, F lod oc Fiere, eller høyt Vand og lauft udi buer ti Timers Tid.»
