HAVET OG FJORDENE. 27?‘) og om vinteren trækker saa kystvandet sig tilbage igjen. Naar kystvandet paa denne maade spreder sig udover, kommer det til at danne et ganske tyndt skikt; om vinteren er det dybere end om sommeren. 7.5 km. nord til vest for Kunnas vestligste punkt, ude i havet, 66Ö 59.5‘ n. hr. og 13’ 29.5‘ ø. f. Greenwich, siges der at komme op af havbunden en ferskvandskilde. Ved lavvande og stille veir kan man øse op ferskvand. Bunden er fjeld og dyb- den 6-8 m. Rundt om er der jevn sandbnnd og en dybde paa 24-40 m. Det paastaaes med bestemthed, at man her kan drikke det vand, som kommer op i havet. Foruden de omtalte strømme er der paa kysten.and.re sti-øm.me, der-hidrører fra flod og fjære, og desuden strømme, der skyldes Y-i-nden, naar denne længe blæser fra én “kant. I den sydlige del-“ af amtet sætter strømmen i roligt veir med floden mod nordvest og med ebben mod sydøst; dog er sædvanlig strøn1- men mod nordøst stærkest, hvilket især er tilfældet 6 a 8 mil og længere fra landet. I vedvarende stormende veir af vestlig og sydlig vind løber strømmen bestandig stærkt mod nordøst„ med stadig østen- og nordenvind sætter strømmen stadig mod sydvest, men sjelden saa stærkt som i modsat retni11g. Langs den indre led løber strømmen nordøst med floden og sydvest med ebben, men ogsaa her er i almindelighed nordøststrømmen stærkest. Hvad her er a-nført, gjælder nærmest kyststrækningen op til Trænen. Fra Trænen sætter strømmen udenfor Røst, og inde ved kysten er der ingen bestemt eller regelmæssig strøm. I hele„Vestfjorden er derimod strømmen afhængig af ebbe og flod, dels af de senest herskende vinde. Undertiden kan det være tilfældet, at der er liden eller ingen strøm i selve fjorden, medens der gaar strøm ved Lofoten eller langs fast1andet, og den skifter med høit og lavt vande. Naar der er strøm, saa gaar den langs begge kyster indad og nordefter med stigende. og udad mod sydvest med faldende vande, men om der bliver strømsætning, og om den gaar ved Lofot- og Vesteraalskysten, eller langs fastlandet, er ikke sjelden afhængig af vinden, og det kan paa forhaand ikke angives. Paa udsiden af Lofotøerne og Vesteraalsøerne løber strømmen meget stærkt nordøstlig og østlig; jo længere man kommer nord, desto stærkere Dens hurtighed er meget afl1ængig af vinden, og kan paa sine steder stige til 4 mil i vagten. Derfor er ogsaa sjøen paa disse steder meget høi og svær. Flod og fjære har nogen indflydelse paa strøm- men, men dette viser sig kun derve(l, at denne, naar sjøen fal- der eller fra flod til fjære, løber mindre stærkt nord. I detl hele taget gives der neppe langs den norske kyst noget strøg, hvor havstrømmen løber saa stærkt, som udenfor Lofotøerne og Andø.
