Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/287

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

274 NORDLANDS Axæ1T. meget af det mod nordvest og vest, resten fortsætter nordover langs eggen. En del af Golfstrømmen fortsætter nordover langs Vesteraalseggen; ved Andenes faar den en meget stor hastighed og ligger nær inde ved kysten. Paa høiden af Nordkap spaltes den i en østovergaaende og en nordovergaaende gren. Golfstrøm- mens saltgehalt aftager nordover, idet det salte atlanterhavsvand ved Nordlands kyst er blevet noget fortyndet ved blanding paa siderne med kystvand. Paa grund af afkjølingen nordover er temperaturerne i overfladelaget blevet adskillig lavere. Paa kysten driver op, ført af havets strømme, rækved og frugter, som hører hjemme i varme lande, ligesaa driver op pimpsten og endelig ofte de sørgelige rester af forliste skibe og deres last. Det af havet opkastede tømmer og de opskyllede frugter, som føres til Norge, er nærmere omtalt i beskrivelsen af Finmarkens amt (bind I, pag. 222 ff.). Ved Kvalmk paa Moskenesøen driver der ofte op sort og hvid pimpsten, og det er heller ikke ret sjelden, at der kommer kokusnødder. Pimpsten har havet skyllet op paa Værø. baade under en tidligere, høiere havstand og under den nuværende-, og det er baade den sorte og den lysegraa pimpsten, som skyl- les op. Pimpstensbeter angives at være almindelige paa hele Værø. Derhos sky1ler havet ogsaa her op kokusnødder, og det er ikke saa ret sjelden. at de findes. For en del aar tilbage kjendte beboerne af Værø ikke kokusnødder, men i de senere aar er de kommet efter, at de er spiselige, og det hænder, at kokusnød- derne, som fiskes op, er helt friske og velsmagende. Saa skyller havet op rækved, ogsaa ek og teak; mængden af det op- fiskede tømmer er minket, siden dampskibene, der ikke saa let forliser eller mister sin dækslast, har afløst seilfartøierne. Dog spiller denne rækved og opskyllede bjelker endnu en rolle, og er en ikke helt uvæsentlig hjælp i øernes forsyning med træ- materiale. Ogsaa kystvandet volder en langs kysten mod nordøst gaaende strøm. Den baltiske strøm med dens kystvand gaar fra Østersjøen gjennem Kattegat og Skagerak, fortsætter forbi Lindesnes og Jæderen, og under opblanding paa den ene side med elvevand og paa den anden side med det salte atlanterhavs- vand udefra fortsætter den nordover langs hele Norges vest- og nordkyst. Strømmens bredde og dybde varierer meget Den er smal ud for Stad, men i regelen meget bred og derfor langsom- mere ud for Helgeland. Kyststrømmens dybde kan sættes til omtrent l0O m. nær land. Bredden og dybden varierer imidler- tid regelmæssig med aar-stiden. Naar vandet om sommeren bli- ver varmere og lettere, faar det en forøget tilbøielighed til at brede sig ud over havets overflade. Under afkjølingen om høsten